Fotos: Johanne Fick, www.trailerparkfestival.com / www.artrebels.com
Treefight for Sunlight, hvis debutalbum sidste år begejstrede Undertoners anmelder, spillede på Trailerpark Festivalens sidste dag en livsbekræftende og enormt musikalsk koncert. Alle fire bandmedlemmer fik sunget lead, og der var mange velfungerende og varierede vokalharmonier. Bandet osede simpelthen af spilleglæde, og dét klokken 17 om eftermiddag foran et ret brugt festivalpublikum på denne meget lumre søndag.
Bandet passede med deres live-spillede indierock fint ind på den denne ellers primært elektroniske festival med masser af techno og DJ’s. Det skyldtes, at meget af musikken lød som en indierocket og live-spillet udgave af forskellige elektroniske genrer. Det skyldtes især de glimrende samspil af trommeslageren, pianisten og bassisten, der dog måtte kæmpe med dårlig lyd på bassen, og alt for upassende dyb og høj lyd på stortrommen. Derudover var guitaren svær at lokalisere i lydbilledet. Måske lidt mindre shoegazer-orienteret strumming og selvfølgelig bedre lyd havde kunnet gøre tricket?
De typiske 90’er-klingende keyboard-stabs mindede om meget af den elektroniske musik, der spillede på festivalen. Men det fantastiske sammenspil og den strålende spilleglæde var unik og gjorde denne koncert til den – i hvert fald i direkte musikalsk henseende – bedste på Trailerpark. Men men men, bandet er endnu ungt, og deres lyd er ikke forfinet nok til at give den fuldstændig uforglemmelige koncert. Her på Undertoner skal vi nok fortsætte med at gøre vores til at vurdere og analysere bandets udvikling, for Treefight for Sunlight er for det første unikt i sammensætning, især med det in mente, at bandet er beriget med fire gode sangstemmer, hvilket må siges at være noget af et varemærke i deres branche. Og for det andet fordi de spiller så befriende let og lykkeligt sommerpoppet musik.
På et nummer, hvor pianisten spillede en hiphop-lignende basgang og trommeslageren sang, kom guitaren heldigvis til sin fulde ret, skilte sig ud fra de mere poppede melodier, der var i de fleste af numrene. Det var absolut et af højdepunkterne. Som så mange andre af deres sange, var dette nummer ligeledes komponeret på samme repetitive og drone-agtige måde. Dette skal ikke forstås således, at musikken blev monoton, men derimod vedholdende, konsistent og kropspåvirkende i sit udtryk. Interessant, at Trailerpark bookingmæssigt har overskud til at se strukturelle ligheder mellem typiske indienavne og techno- og house-folk. En velfortjent ros skal derfor lyde til festivalens alsidighed og til Treefight for Sunlight for en fed koncert.
