Campingfester og enorme soundboxes fylder stadigt mere i Roskilde Festivals første dage, og i år må opvarmningsbandene endda konkurrere med VM i Fodbold, der vises samtidig andetsteds på storskærm. Alligevel ville det være en skam at snyde dig selv for festivalens opvarmningsprogram, for det gemmer vitterligt på mange musikalske perler. Derudover er der tit en særlig stemning, når de optrædende kunstnere giver den hele armen for at få det maksimale ud af deres store chance. Det er altid en fornøjelse at opleve et band tage springet ind på hovedprogrammet året efter en vellykket Rising-koncert.
Her følger lidt anbefalinger til de koncerter, som vi her på redaktionen har et godt øje til.
Søndag
Den norske singer/songwriter Eera er et af de lysende talenter på sit hjemlands musikscene, og hun kan opleves allerede søndag klokken 15.30 på Rising-scenen. Det er svært at sætte fingeren på hendes lyd, der på debuten Reflectios of Youth bevæger sig på tværs af det alternative spektrum fra kæk, lo-fi landevejsrock på ”Living” til aggressive guitarudladninger på ”I Wanna Dance”. En god måde at kickstarte festivalens mangefacetterede musikprogram på.
Klokken 17.00 spiller AddisAbabaBand fra Aarhus op til fest på selvsamme Rising-scene med deres særegne, skandinaviske sammensmeltninger af afrobeat, funk, psych og jazz. Hvordan der overhovedet skal blive plads til det 13-mand store orkester på den lille tipi, der udgør Rising, er denne skribent en gåde. Lykkes det, er der dog lagt i kakkelovnen til et brag af en koncert.
Et andet projekt, der muligvis kommer til at sprænge de fysiske rammer på Rising-scenen er Clarissa Connelly. Normalt optræder den danske sangerinde mutters alene til sine koncerter, men til denne særlige lejlighed får hun følgeskab af hele ni andre på scenen – inklusiv tre strygere. Hvis man skal tro på, hvad man hører fra de musikalske vandrør, så lyder det som om, at dette er en af de Rising-koncerter, som du ikke må gå glip af.
Alternativ rock er en genre, man ikke kan få nok af. I hvert fald ikke, hvis man spørger rockbandet Alcabean, der har fået den utaknemmelige opgave at gå på scenen klokken 20.00 – samtidig med at Danmark går på banen i Nisjnij Novgorod for at spille ottendedelsfinale mod Kroatien til fodbold-VM i Rusland. Læs hvordan drengene fra bandet har tænkt sig at løfte den opgave i vores interview med dem. Mon ikke bandets 00’er-alternative lyd vil finde genklang hos de publikummer, der ikke er bidt af fodboldfeberen?
Søndagens sidste anbefaling går til svenske Sista Bossen, der spiller rå og ufiltreret danserock a la skånske Bob Hund. De hæsblæsende energiudladninger har en herlig punktet friskhed over sig, og ganske symptomatisk får gruppens på den seneste udgivelse Tio låtar om privilegierat lidande fyret 10 sange af på omtrent 10 minutter – i alt. Efter sigende skulle gruppens koncerter være fuldstændig lige så hæsblæsende. Det lyder ikke som en koncert, man bør gå glip af.
Mandag
Mandagen starter behageligt ud i selskab med Gurli Octavia, der med sin dragende og bløde folk-pop nok skal kunne helbrede selv de værste festivaltømmermænd. Den 29-årige sangerinde har en overraskende stor dybde i sin sangskrivning, som tydeligt mærkes i forskellen fra den melankolske single ”Winter Arrived” over den opløftede, Agnes Obel-klingende ”Floating” til “Oh Migthy Cold”, der nærmest trækker tankerne henimod Blood Oranges aktivistiske r’n’b.
Hvis du er mere til hiphop, så byder Rising-programmet også på godbider. Tilbage i 2016 kvitterede vi her på Undertoner med 5,5 U’er og kaldte i samme omgang albummet for dansk raps svar på Karl Ove Knausgårds hovedværk Min kamp. Siden har Loke Deph holdt hiphopgryden i kog med en række Weekendmixtapes udgivet via Soundcloud, selvom en decideret opfølger lader vente på sig. Selvom debuten ligger to år bag os, så glæder vi os stadig til at se Loke Deph lægge Countdown ned mandag klokken 16.30.
Lidt senere fredag optræder to kunstnere, som vi netop har anmeldt på forårets Spot Festival i Aarhus. Det drejer sig henholdsvis om Tobias Kippenberger fra hedengangne The Floor Is Made of Lava og om nytilkomne Luster, der fik funklende 6 U’er for den selvbetitlede debut. Begge bands bestod live-testen til bravur på Spot, og vi glæder os derfor til at (gen)se dem på Roskilde. Læs anmeldelsen af Lusters Spot-koncert her, og læs om Kippenbergers koncert her.
Mandagsprogrammet afsluttes af en gammel kending her på Undertoner i form af rockbandet Pale Honey, som vi blandt andet anmeldte i forbindelse med Spot Festival i 2016. Siden har den svenske duo turneret flittigt – også her i Danmark. Det har givet gruppen et mere sammentømret udtryk live – hvor gruppens ”White Stripes møder Karen O”-lyd i forvejen gør sig godt.
Tirsdag
Færøske Konni Kass har fået æren af at åbne musikprogrammet på den sidste opvarmningsdag. Det gør hun klokken 14.00 med sin melankolske popmusik, der dog har masser af power. Den 27-årige sangerinde har en baggrund som jazzvokalist, hvilket afspejler sig i måden, hvorpå hendes stemme smyger sig rundt om de alsidige og harmoniske produktioner fra den vindomblæste klippeø. En god måde at åbne en tætpakket musikdag på.
Klokken 15.30 er det tid til at høre, hvad Mikkel Holm Silkjær kan finde ud af på en scene. Normalt slår han sine folder i det aarhusianske punkband Yung, men tidligere på året udgav han albummet Dappled under eget navn. Det er med dette projekt, han lægger vejen for Rising. Selvom de brusende og støjende guitarpassager stadig fylder en del på albummet, så har lo-fi soloprojektet et mere karakteristisk poppet islæt.
Blot en time senere bør du overveje at kigge forbi Countdown, hvor Ellis May med sin store stemme og sit dystre, elektroniske univers holder hof. Lydmæssigt lægger det sig tæt op af nationalklenodiet Trentemøller i sit udtryk, dog med klart fokus på Mays vokal som det primære trækplaster. Projektet har nogle klare kvaliteter, men om det kan overleve at blive trukket ud af de dunkelt belyste spillesteder og møde den bagende sol på en åben festivalscene må tiden dog vise.
Lød markerer overgangen til aftenens koncerter, når de går på Rising-scenen klokken 20.00. Det er et band, som vi her på redaktionen har store forventninger til. Selvom deres musik er notorisk besværlig at finde frem til, – medmindre du har adgang til deres udgivelser på LP eller kassettebånd – så sneg bandet sig ind på flere skribenters lister over årets bedste danske plader i 2017 med deres fusion af krautrock og post-punk på debuten Folder.
Herefter opstår der et dilemma, da to yderst hypede projekter begge spiller klokken 21.30. Valget står mellem Simon Littauers håndspillede, legesyge technofest og Marshall Cecils genrebrydende og eksperimenterende popmusik. Sidstnævnte anmeldte vi på Spot Festival, hvor Undertoners udsendte uddelte 5 U’er og kaldte bandets udtryk for »originalt og særegent«. Littauer udgav fornylig dobbeltsinglen “Endorphins” + “Cortisol”, som vi omtalte i vores Fredagssinglr-format. Begge er gode bud på koncerter, du bør se under opvarmningsdagene.
Der er dog ingen tvivl om, at vi kommer til at stå helt oppe foran, når Tan lukker og slukker opvarmningsdagene med brag tirsdag aften klokken 23.00 på Rising. Duoen spiller hårdtpumpet og elektronisk 80’er eurowave musik, der skriger af neonrør og pastelfarver. Det er musik, der får dine fødder til at flytte på sig, men som samtidig rmmer et konstant underliggende element af mørke og fare på færde, som giver en interessant kontrast. Det stammer måske fra, at duoen har sine rødder i støjrockprojektet The Woken Trees og psych-revival bandet De Underjordiske. Live optræder Tan sammen med to drag queens, der nok skal gøre deres for at sparke gang i årets opvarmningsfest. Husk glitter!
https://www.youtube.com/watch?v=u_FRRGWwtwY