Nick Drakes musik er lavmælt. Stemmen nærmest kun en hvisken. En stemme, der inviterer til introspektiv refleksion. I anledningen af hyldestpladen The Endless Coloured Ways: The Songs of Nick Drake er 30 artister fra forskellige afkroge af musikscenen – fra Fontaines D.C., over John Grant, til Feist – blevet bedt om at fortolke et nummer fra Nick Drakes bagkatalog. Tidligere er blandt andet Fontaines D.C’s postpunkede take på “Cello’ Song” udkommet, men nu er det newzealandske Aldous Hardings tur til at prøve kræfter med Drakes musik på den kommende udgivelse.
Valget er faldet på ”Three Hours” fra Nick Drakes debutalbum, Five Leaves Left. Harding, der har allieret sig med sin faste producer, John Parish, gør nummeret til en duet. Hvor Drakes originaludgave er spartansk med instrumenteringen skåret ned til congas, bas og en karakteristisk akustisk guitar, tager Harding og Parish nummeret og lytteren et helt andet sted hen. Nummeret har fået en kraut-makeover, som på papiret virker malplaceret, men måske netop derfor tilføjer signifikante nuancer.
Produktionen er ren, sitrende intensitet. Et hårdt, motorklingende beat og pulserende drones agerer underlægning for Harding og Parishs harmoniserende vokaler. De er mixet i hver sin side, ingen af dem tager rigtigt teten. Hardings evigt ekspressive stemme lægger først understemmen så overstemmen – på en måde virker både Harding og Parish fremmede i lydbilledet. Der skabes en elegant ustabilitet, som først og fremmest trækker lytteren ind i teksten: ”Three hours from speaking / Everyone’s flown / Not wanting to be / Seen on their own”.
Den evigt gentagende, melodiske baslinje går igen fra originalen. Den holder et fast greb om et skrøbeligt nummer, der kun er blevet endnu mere usikkert i denne nye indpakning. Nick Drakes melankolske og drømmende observationer får en ny klang i en ny tid via Harding og Parishs fortolkning.
The Endless Coloured Ways: The Songs of Nick Drake udkommer 7. juli via Chrysalis Records.
