Alting skal som bekendt begynde et sted, og således også vores årlige gennemgang af musikprogrammet på Roskilde Festival.
Et oplagt valg til at få sparket rusten af festivalstængerne er riot grrrl-trioen Ponny, der klokken 15:00 indvier det nyeste skud, hvad angår festivalscener, Lagune. Deres selvbetitlede EP fra 2025 klør alle de rigtige steder, hvis man er barn af de vrantne og sarkastiske 90’ere. De er ikke ligefrem subtile i budskaberne, men hvad skal man også bruge det til; vi er på festival. Knap en bajer op, lad lokkerne flyve og brøl med på den catchy og fuzzbrusende “Fuckhead” og den Sonic Youth-skramlende “Bender”. Så er vi ligesom i gang.
Bagefter kan man, når man har fået pusten igen, med fordel blive hængende og se, hvad Portal Pets kan levere live. Vi har igen med en trio at gøre, hvor de tre medlemmer er kendte fra forskellige andre bands fra den københavnske musikscene, men sammen har de skabt et udtryk, der bliver beskrevet som vampyrrock. Og det kan man egentlig godt forstå, selvom det måske er lidt endimensionelt. De har netop udgivet deres debutplade, der ligeledes er selvbetitlet, og det er dystre sager sunget på en blanding af spansk og engelsk. Åbningsnummeret, “Azul”, er en god pointer for resten af pladen, der er tung og melankolsk med striber af lys her og dér. Hvis Det Elektriske Barometer stadig havde eksisteret, så havde Portal Pets nok været inde i billedet.
Det bliver i det hele taget en travl dag i lagunen, for samme sted optræder den meget lovende rapper Oskar Witt klokken 18:15. Witt er en af de mere selvudleverende i sit tekstunivers og strør om sig med malende beskrivelser af den knap så glamourøse side af at kaste sig ud i en musikkarriere. Det involverer blandt andet overnatninger på banegårde og at klare sig igennem livet som ung i storbyen, mens man samtidig er på røven, så at sige.
For at udforske en anden del af festivalen, kan man 20:30 kigge forbi Eos, hvor nordjyske Kōya træder igennem. De har ry for at være lidt af et spektakel live, og undertegnede har vel egentlig også til gode at se et band, der gør sig inden for posthardcoregenren, som ikke kan finde ud af at komme ud over scenekanten. Det er ligesom et vilkår. Deres debut-EP fra 2024 fik glimrende anmeldelser i den danske metalpresse, og det er ikke svært at komme til at tænke på aalborgensernes byfæller i Kollapse og Vægtløs, når man vover sig ind i Kōyas selvbetegnede “scandinavian bleakness”.
Til at runde førstedagen af kan man nok roligt holde sig omkring Eos, for klokken 22:15 slår klokken gak. Hiphop-duoen Smøgmænd har forståeligt nok vakt en del opmærksomhed med deres maskebærende personaer og mildt sagt kuldrede tekstunivers. Man kan godt drage visse paralleller til Malk de Koijn i forhold til det catchy ordgøgleri (“Hjort i eget bed”, ahem), men det vil alligevel være at begrænse duoens udtryk en del bare at klaske dem ned i gryden med legenderne fra Langestrand. Giv “V-Formation” et spin, og du vil hurtigt forstå, hvad jeg mener.
