Silver Moth er fostret af corona-nedlukningens kollektive ensomhed, og giver på Black Bay til tider glimt af noget både stort og smukt, men også en mangel på beslutsomhed, der resulterer i passager af støj og stilhed uden synderlig sammenhæng.
Skribent - Søren Jakobsen
The War on Drugs: I Don’t Live Here Anymore
På deres femte plade bryder The War on Drugs med den lyd, der på forrige udspil gav en fornemmelse af et band, som var begyndt at køre lidt i samme rille. Med "I Don't Live Here Anymore" er widescreen-formatet trods alt stadig intakt, og sangmaterialet holder en høj standard, der lever op til de høje forventninger.
Wolf Alice: Blue Weekend
Britiske Wolf Alice har med deres tredje album hugget en delvist konceptuel juvel ud af undergrunden. Blue Weekend imponerer ikke alene på den imponerende alsidighed, men også ved at levere 11 numre, der hver især har hitkvaliteter og potentialet til at kunne sende bandet ud på scener i Orange størrelse.
Mdou Moctar: Afrique Victime
Tuareg-tappedjævlen Mdou Moctar og hans kvartet er tilbage i fremragende form, selvom der er lidt mere pusterum end tidligere. Det gør ikke noget. Det er nemlig fortsat de udmattende guitarstykker, der bærer værket, og guitarister fås ikke meget bedre i 2021 end Moctar.
William Patrick Corgan: Ogilala
Primus motor i hedengange The Smashing Pumpkins, Billy Corgan, er tilbage som solist med et noget ujævnt singer/songwriter-album.
Slowdive: s.t.
Det engelske shoegaze-orkester er tilbage med første album i 22 år; et højst vellykket og underligt ubesværet comeback.
Pixies: Head Carrier
Med Head Carrier er Pixies tilbage i form. Sådan en slags grundform, uden de store spurter indlagt. Begynd ej her.
Explosions in the Sky, 15.06.16, Pumpehuset, København
Med det nylige, anmelderroste album The Wilderness i bagagen indtog postrockorkestret fra Texas et udsolgt Pumpehuset. Ligesom albummet levede Explosions in the Skys koncert fuldt ud op til forventningerne.
Kent: Då som nu för alltid
De svenske nationalmelankolikere lægger sig selv i graven med stort annonceret farvelalbum og turné. Albummet viser, at det er rette tid at stoppe – men også, at der er meget at takke Kent for.
Sleater-Kinney: No Cities to Love
Ti år efter deres seneste plade er trioen Sleater-Kinney fra Olympia tilbage fra førtidspension med deres ottende plade, No Cities to Love, der næppe vil skuffe hverken deres ældre fanskare eller nytilkommere.
Roskilde Festival 2014: Slowdive, 05.07.14, Avalon
I sidste øjeblik-bookede Slowdive leverede natten til søndag en totalbetagende støjfest på både godt og skidt.
Manic Street Preachers, 12.05.14, Store Vega, København
De walisiske 90'er-helte i Manic Street Preachers lagde vejen forbi København med en lang række blandede favoritnumre samt smagsprøver på det kommende album Futurology. Til tider blev det lidt frikadellet, men Manics holder bestemt endnu.
Vista Chino, 25.10.13, Loppen, København
Med afsæt i en nogenlunde ligelig fordeling af henholdsvis deres egne, nye numre og de mudrede mastodonter fra Kyuss-epoken jævnede Vista Chino mere eller mindre et stopproppet Loppen med jorden.
Godspeed You! Black Emperor: ‘Allelujah! Don’t Bend! Ascend!
GY!BE er vendt tilbage som død og pokker, ligesom de er bedst til. 'Allelujah! Don't Bend! Ascend! er en brutal og underskøn fornøjelse, der hele tiden bliver flottere: som en asteroide på størrelse med Texas, der kommer stadig tættere på...
Mazzy Star, 06.08.12, Amager Bio, København
Mazzy Star er på trods af en længere tur i mølposen genopstået som et modent band, der hverken virker uddateret eller dovent.
Explosions in the Sky: Take Care Take Care Take Care
De texanske teksturer er i behold på Explosions in the Skys sjette album, der udstiller både styrker og svagheder for et af postrockens mest ekspressive bands, som dog efterhånden kunne bruge en blodtransfusion, selvom de stadig virker friske i ånden.
Dean Wareham, 27.04.11, KB18, København
Det lignede den legendariske og for længst opløste artrock-gruppe Galaxie 500, der optrådte på KB18, men det var kun Dean Wareham. Det lod hverken Wareham, band eller publikum sig nu mærke med, og sætlisten kunne ikke have været meget bedre.
John Grant, 26.04.11, Koncerthuset studie 2, København
John Grant kan få folk til at tude ved at synge om repertoiret i en slikbutik, og live var det en både charmerende og ærefrygtindgydende oplevelse – kun med lidt savn af den bombastiske opbakning fra vennerne i Midlake.
Mogwai, 30.03.11, Store Vega, København
Mogwai var i glimrende form, selvom manglen på blod ud af øregangene er et irritationsmoment, når det netop er Mogwai. Fokus lå på de nye numre, men et par favoritter gav buler i både ører og tag, da der blev givet pokker i lydrestriktionerne.
Radiohead: The King of Limbs
Endnu en gang udøver Radiohead blitzkrieg mod deres fans, men i forhold til 2007-udgivelsen er The King of Limbs både kortere, køligere og mere usammenhængende. Resultatet er såmænd en ganske kedelig parentes af en Radiohead-plade.