Debutalbummet fra Best Coast har været imødeset med spænding siden sidste år. Albummet vil formentlig ikke skuffe fans af bandet, for det lyder præcis, som man kunne forvente – som snydt ud af næsen på USA.
Skribent - Christian Birk
Arcade Fire: The Suburbs
Med Funeral kredsede man om død i den nærmeste familie. På Neon Bible handlede det om dommedag, død og ødelæggelse. Nu er Arcade Fire klar med deres tredje album, der omhandler noget så trivielt som livet i forstæderne .
Tame Impala: Innerspeaker
Udsyret, uimponeret og uhyggelig lækkert. Så simpelt kan Tame Impalas debutalbum beskrives. Fine harmonier og snørklede strukturer kombineres elegant med drømmende vokal.
Love of Everything: Best in Tensions
Best in Tensions er det syvende studiealbum fra amerikanske Love of Everything. På trods af den omfattende diskografi er det småt med anerkendelsen i Danmark. Den nyeste skive ændrer næppe på det.
Wild Nothing: Gemini
Wild Nothing alias Jack Tatum har udgivet en rigtig fin lille debutplade. Melodierne og intentionerne er gode. Problemet er bare, at der er lånt lige lovlig meget hos andre.
The Drums: s.t.
The Drums debuterer med et udspil, der emmer af spilleglæde, sommernætter og ulykkelig forelskelse. Resultatet er medrivende og fyldt med gode melodier.
The Parlotones: Stardust Galaxies
I forbindelse med fodbold-VM har sydafrikanske The Parlotones med deres nyeste album leveret et gennemtænkt, men ikke særlig interessant soundtrack til fodboldfesten.
Karen Elson: The Ghost Who Walks
Karen Elson – supermodel og gift med Jack White – debuterer med et udspil, der låner fra bl.a. americana, folk og country. The Ghost Who Walks vil og kan rigtig meget, men bliver aldrig et helstøbt album.
Rinôçérôse: Futurinô
Selvom Futurinô er femte udspil fra den franske duo Rinôçérôse, anmeldes de for første gang i Danmark. Om det er på grund af manglende kvalitet eller et rent uheld, er ikke til at sige, men Danmarks første bekendtskab med duoen er en blandet fornøjelse.
Slow Club: Yeah So
Slow Clubs debutalbum Yeah So er lidt som at høre Det Elektriske Barometer, efter man er blevet for gammel til det. Engang sødt, uskyldigt og mystisk. Nu plat, uoriginalt og ufrivilligt morsomt.
The Scaramanga Six: Songs of Prey
Halvdelen af The Scaramanga Six bærer efternavnet Morricone. På sin egen facon holder det dramatiske efternavn, dets klang og associationer stik på briternes sjette album. Navnet Morricone er hér lig med hård rock og overnaturlig tro på egne evner.
The Pains of Being Pure at Heart, 02.08.09, Lille Vega, København
Vega bød søndag aften på et gensyn med überhypede The Pains of Being Pure at Heart. Giraffen gik på scenen kl. 22:25. En halv time senere var koncerten slut. Kan man godt tillade sig at forlange 140 kr. for det? Njaahh...
Golden Silvers: True Romance
True Romance er som at høre Prince og Arctic Monkeys samtidig. "Purple Rain" på anlægget og "I Bet You Look Good on the Dancefloor" i radioen. De fleste ville skrue ned for det ene og op for det andet. Det gør Golden Silvers ikke. De danser bare videre.
Crippled Black Phoenix : 200 Tons of Bad Luck
Crippled Black Phoenix kan lide at spille højt, når de af konerne får lov at jamme i garagen blandt urtepotter og muldjord. På deres andet album er det dog, som om deres bedre halvdele har fået nok. De må dæmpe sig, og det kommer bestemt ikke lytteren til gode.
Jeffrey Lewis & The Junkyard: ‘Em Are I
Jeffrey Lewis er svigermors drøm. I hvert fald hvis ens svigermor er hyppig læser af Undertoner, Soundvenue og Geiger, har købt billet til Deerhunter og Crystal Antlers og Simon Finn og læser Marjane Sartrapi og Harvey Pekar og ikke Stieg Larsson og Dan Brown.
Snake & Jet’s Amazing Bullit Band: Peace Boat
Anden skive fra Snake & Jet’s Amazing Bullit Band er – som navnet og tidligere meritter antyder – en farverig, boblende og kaotisk oplevelse. Siden debuten er der tilføjet masser af vokal, men derudover er der sgu ikke sket så meget.
El Perro del Mar: Love Is Not Pop
For at et album skal være værd at lytte til i længere tid, er det ekstremt vigtigt, at de gode sange overstråler de mindre gode – der skal være flere plusser end minusser. På Love Is Not Pop skal der et målfoto til, før vi kan finde den sande vinder.
Mt. St. Helens Vietnam Band: s.t.
Mt. St. Helens Vietnam Band. Et langt og finurligt navn, som kan betyde det meste. Coveret hjælper en smule på vej: Forestillende en slags tapir sovende i grøn-orange blomster ledes tankerne mod de glade 70’ere, hvor verden blev udforsket i alle henseender. Det samme gør musikken på dette debutalbum.
Handsome Furs: Face Control
Der har været store forventninger til Handsome Furs’ nye album på alverdens blogs. Hype er én ting. En ting, som alle canadiske bands efterhånden har prøvet på egen krop, efter Arcade Fire udgav Funeral. Spørgsmålet er, om man kan leve op til den.
Peter, Bjorn and John: Living Thing
Den svenske trio Peter, Bjorn and John (nå ja, dem med fløjteklassikeren "Young Folks") er klar med deres femte studiealbum, Living Thing. Et album, der peger frem og tilbage og i alle mulige og umulige retninger.