Chat Pile albumdebuterer langt om længe og har med God’s Country begået årets grimmeste plade, der giver et støjende og særdeles ubekvemt billede af det amerikanske samfunds lysende klare skyggesider, inden en lilla McDonald's-karakter dukker op midt i din alt for dårlige hashkoger.
På de britiske mathrock-originalers tredje album balancerer Black Midi stadig på knivsæggen mellem kaos og kontrol, men har – muligvis ved at sælge deres sjæle til djævlen – fået en mere tilgængelig lyd ved at inkludere alt fra cabarét til country. Hellfire er et helvedes godt og gennemført konceptalbum.
På sit syvende album, Jazz Codes, har Moor Mother skabt sit til dato mest spiselige og umiddelbart lettilgængelige af slagsen med jazzede lydcollager, soulet R’n’B, en masse gæster og så den spoken word, der altid er kernen i hendes kunstneriske virke.
Danske Quiet Sonia's debut-EP er en vanvittig velkomponeret musikalsk rejse gennem både melankoli og eufori. 25 minutters eksperimenterende indie-folk-forløsning for dit sørgelige lille hjerte.
Det danske popband Liss med den lysende fremtid mistede Søren Holm til selvmord. Men de nåede at indspille et debutalbum, der byder på alt det intense og naive, som gjorde dem så vidunderlige.
Posen bliver ikke rystet på Dehds fjerde fuldlængde udgivelse. Det er både godt og skidt nyt, for selvom bandet aldrig falder igennem, så bliver det heller aldrig for alvor fængende.
Waterslide, Diving Board, Ladder To The Sky møder ikke forventningerne om et nyt noise-slacker brag ovenpå Porridge Radios succesfulde toer. Til gengæld indeholder pladen nogle gedigne hilsner til en broget række rock-ikoner fra den nære musikalske fortid.
Fem år efter debutalbummet er First Hate stadig bedst, når de helst vil feste. Det vil de heldigvis også på størstedelen af de 11 sange på Cotton Candy.
Deep Tans anden EP giver et minimalistisk, mystisk og anti-misogynt bud på britisk post-punk anno 2022. Det er både forførende, foruroligende og godt.
Jens Konrad Barrett har samlet cremen af dansk undergrund, og sammen har de skabt bandet Sensos debutalbum The Void in Us – en gennemført plade, der til trods for sin 80’er-nostalgiske følelse aldrig ender med at blive uvedkommende eller umoderne.
VAKT er vågnet. Københavnergruppen har med sin nye EP lagt hjørnestenen til et sært og intimt projekt af stor skønhed. Men de er altså kun lige begyndt.
Röyksopp er tilbage med nyt materiale, som minder om en rejse ud i rummet. Men det viser sig, at det er ikke så spændende derude i det uendelige univers.
Disco-punkerne i !!! har for længst omfavnet computermusikkens herligheder, men på deres niende album er idéerne for tynde og værst af alt: De får dig ikke til at danse.
Den aarhusianske kvartet Modest sender med Friend en solid, eksperimenterende debutplade på gaden, der emmer af dybsindighed og sprøde riffs. Dog med lidt for meget tomgang i perioder, hvor der svælges i melankolske og eksperimenterende numre.
