Den stolte, skandinaviske blackmetaltradition mødes med århundreders blodbade spredt ud over kontinentet i en herlig forening på Heltekvads tordnende debut.
Plader
Gäy: Monster Cocks
Efter mange års arbejde har danske Gäy endelig udgivet deres debutalbum. Psychobilly-punken og humoren langt under bæltestedet på Monster Cocks er dog mindre provokerende i ørerne end på papiret.
Joyce: Elsk mig
Med Elsk mig har Joyce begået endnu en dansk rockperle, der er præcis lige så mudret og angstfyldt, som bandets eget introspektive univers kan rumme.
Bodega: Broken Equipment
»Bodega I love you / But you're bringing me down,« og Broken Equipment er simpelthen ikke værd at bruge hverken min eller din tid på.
Alice Glass: Prey//IV
Med sin (fuldlængde)-solodebut under eget pseudonym træder Alice Glass ud fra den dominerende skygge af Crystal Castles – og ind i en ny.
Caroline: st.
I et krydsfelt mellem nytænkende post-rock, midwest emo, improvisation og kontemporær klassisk musik finder man den Londonbaserede oktet Caroline. De er både opfindsomme og frygtløse i deres musikalske udforskning, og så har de har lavet et af de smukkeste og mest interessante debutalbums længe.
Alex Cameron: Oxy Music
Der er for langt mellem ørehængerne på Alex Camerons fjerde studieudgivelse, som ender med at køre i tomgang på trods af det sympatiske udgangspunkt og enkelte lyspunkter.
Khruangbin & Leon Bridges: Texas Moon EP
Småkåd og småkedelig er nok ikke en kombination, der tiltaler nogen. Det til trods, får Khruangbin og Leon Bridges på Texas Moon deres smålumre neo-soul og -funk til at lyde lækkert.
Widowspeak: The Jacket
Med en til tider lidt enerverende, men også sært dragende lyd får Brooklyn-duoen Widowspeak listet sig igennem 10 numre, løseligt bundet sammen af en fortælling om det fiktive band Le Tex. Det er minimalistisk, på sin vis anti-ekvillibristisk og meget charmerende lo-fi der er i spil på The Jacket.
King Hannah: I’m Not Sorry, I Was Just Being Me
En befriende tilbagelænethed ulmer på Liverpool-duoen King Hannahs første plade, hvor blues, støjrock, ironi og en meget dragende alt-vokal er i skøn forening.
Sea Power: Everything Was Forever
Everything Was Forever byder langt hen ad vejen på solide, stadionrockede produktioner, men Sea Powers ottende studiealbum tør for sjældent bevæge sig langt nok ud af sin komfortzone til, at det for alvor bliver spændende.
Saba: Few Good Things
Chicagos hjertevarme Saba er tilbage med albummet Few Good Things. Et længe ventet udspil, der er hans første album i fire år. Albummet er et melankolsk og melodisk samsurium, der til tider kan blive søvndyssende, men også formår at slå en omkuld hen ad vejen.
Eee Gee: Winning
Eee Gees debutalbum Winning er en stærk samling af potentielle radiosingler, der understreger hendes store evner inden for sangskrivning. Albummet som helhed mangler noget sammenhængskraft, men kvaliteten ved de enkelte sang er ikke til at rafle om.
Rigmor: Glade blinde børn
Den poetiske Århus-kvartet er efter to års intenst arbejde endelig klar med debutpladen. En storebror til deres stærke Rebel-EP, der byder på masser af guitarsoloer, kuldegysninger og melankolsk indiepop/rock.
