Rosy er, når det er bedst, elektropop-pastiche hvor fransk house og Tiesto-vibes møder følelsesmæssig resignation. Men med den nyligt udstukne retning har When Saints Go Machine også ladt visse kvaliteter udeblive.
Skribent - Maiwenn Jensen-Guénec
Buck Meek: Haunted Mountain
Femte udgivelse fra den fintfølende texanske guitarist er fuld af lysende poesi og følelser af hjemlighed i en behagelig, men også ufarlig country/indie indpakning.
Roskilde Festival 2023 – Girls in Airports: »Hvis jeg var publikum til vores koncert, ville jeg bare gerne rives rundt«
Girls in Airports har intet imod at komme ind under jazz-fanen, men den københavnske kvartet er meget mere end et jazzband. Spørger man dem selv, stiller de sig blot midt ind på pladsen og gør det, de er bedst til – og inden længe gør de det sågar på Roskilde Festival.
20 år med Roskilde Festival – et redaktionelt retrospekt, del 3
I anledning af Undertoners 20-årsjubilæum på Roskilde Festival mødes tidligere og nuværende skribenter og redaktører på tværs af Undertoner-generationerne og (gen)besøger deres mest mindeværdige Roskilde-koncerter. I tredje og sidste del kureres lørdagstømmermændene bedst med gratis rosévin, mens der bliver sat gang i en halv snes bare fødder underneden grå jakkesæt – og spillede Outkast overhovedet nogensinde på Orange Scene?
Oskar Krusell: Oskar
Debutpladen fra Kogekunsts Oskar Krusell er velsmurt, sympatisk navlepilleri. Skrøbelighed og hovmod mødes i hans krøllede, dansksprogede tekster over et vindblæst singer-songwriter-univers, der er bedst, når det ikke er alt for stillesiddende.
Bodywash: I Held the Shape While I Could
Elektropopbangers og atmosfærisk shoegaze er i fin, ufarlig forening på den anden fuldlængdeudgivelse fra Montrealgruppen Bodywash. Et behageligt bagtæppe til det melankolske forårshjerte, der dog i sin albumform er en kende usammenhængende.
Fredagssinglr’: Quiet Sonia – Sparks
Førstesinglen fra den Københavnske folkrockseptet Quiet Sonias debutalbum er en bittersød folkedans og et muntert blæsevejr. Der er skruet ned for eksperimenterne og op for tilgængeligheden, men den velkendte legesyge lurer stadig under overfladen.
Dina Ögon, 10.03.23, Lille Vega, København
De svenske retro-psychpoppere havde lidt startvanskeligheder med at matche niveauet på deres aldeles velproducerede udgivelser, men formåede med gradvist mere vokaleksperimentering, temposkifte og stort nærvær at frembringe den varme, nostalgiske følelse, som deres lyd repræsenterer.
Fever Ray: Radical Romantics
Den svenske elektro-excentriker udkommer med sit tredje albumudspil, der mimer en genkendelig Fever Ray-indpakning med calypsoiserede beats, mørke synth-flader og en vrængende, maskeret vokal. Dét er opskriften på et par ganske fede, dansable numre, men en samlet set ikke synderligt medrivende popoplevelse.
The Brian Jonestown Massacre: The Future Is Your Past
The Brian Jonestown Massacre fejrer 30-årsjubilæum med udgivelsen af deres 20. studiealbum, som desværre er en forglemmelig affære og kun lige kradser i overfladen af den sex-, drugs- og bakkenbart-attitude, bandet ellers har stået for.
Fredagssinglr’: Prisma – Bowels of the Beast
Danske Prisma er med “Bowels of the Beast” ude med en aldeles fyrig The Raveonettes-fortolkning, som med sine drum and bass-beats og mørke vokalharmonier opildner til at kridte de djævelske dansesko.
Margo Price: Strays
Strays forener på Springsteensk vis amerikansk folkrock-tradition med fortællinger fra kanten af samfundet. Det er forfriskende umoderne og kræver derfor lidt tid, før man holder af det.
Trentemøller, 26.11.22, Store Vega, København
Trentemøllers koncert på Store Vega denne lørdag aften var forventeligt nok dedikeret til det seneste og mere indadvendte albumskud på stammen. Desværre formåede Anders Trentemøller og band ikke at kommunikere de mørke følelser fra Memoria ud til publikum på en særligt medrivende måde.
Christine & the Queens: Redcar les adorables étoiles (prologue)
I skikkelse af den maskuline persona Redcar er Christine & the Queens tilbage med et lidt rodet følelsesepos, der låner toner fra både 80'er funk, blues og arabiske skalaer. Den ellers karakteristiske og mundrette elektropop er, med andre ord, gået fløjten.
Dry Cleaning: Stumpwork
Til tonerne af en skrabet, små-jazzet post-punk balancerer Dry Cleaning på en knivsæg mellem monotoni og følelse. Alt sammen holdt i spænd af forsanger Florence Shaws spoken word rablerier om oddere, Antarktis og stjålne tablets. Det er galt og genialt.
Dune Messiah: Privileged
Dune Messiah synger med Privileged døren ind til et melankolsk crooner-rum fyldt med blæsere, latinklingende percussion og blåtonede tekster. Resultatet er en eklektisk produktion med inspiration fra især 90’ernes store alt-rock fortællere, men i længden også en lidt monoton melodiside.
Yeah Yeah Yeahs: Cool It Down
De larmende indierockere har fundet en ny og mere elektropoppet hylde på pladen Cool it down, der udkommer efter ni års stilhed fra bandet. Desværre dækker larmen mest over træge melodier og et iltfattigt tekstunivers, og den savner en del af Yeah Yeah Yeahs' ellers så karakteristiske kækhed.
Liam Gallagher, 10.06.22, Syd for Solen, København
Kongen af cool og hans ensemble gav med britisk bravour de taknemmelige Oasis-fans det, de gerne ville have. Og så noget solomateriale, der langt hen ad vejen ikke vækkede nogen særlig interesse.
Goat Girl, 10.06.22, Syd for Solen, København
Goat Girl nåede kun momentvis igennem med deres underspillede punk-vibes og leverede derfor en forglemmelig første optræden på københavnsk jord.
Porridge Radio: Waterslide, Diving Board, Ladder To The Sky
Waterslide, Diving Board, Ladder To The Sky møder ikke forventningerne om et nyt noise-slacker brag ovenpå Porridge Radios succesfulde toer. Til gengæld indeholder pladen nogle gedigne hilsner til en broget række rock-ikoner fra den nære musikalske fortid.