Trioen Honeyglaze fra London debuterer med underspillet, lidt for tynd indiepop. Der er en snert af støj og kant, men det foldes desværre bare aldrig helt nok ud.
Plader
Doula: Constantly Repeating
På trods af sine endimensionale tendenser formår Doulas debutalbum alligevel at levere sin andel af velskrevne postpunk- og synthpopsange.
Spiritualized: Everything Was Beautiful
Alletiders favorit-gospelrockerne i Spiritualized er med Everything Was Beautiful tilbage med et ikke så favorabelt album, hvor det evige space, drugs and gospel ‘n’-roll koncept synes hårdt prøvet.
Fontaines D.C.: Skinty Fia
Fontaines D.C.'s tredje album er både overlegen og overbevisende. Fremragende tekster kombineret med velspillet, romantisk post-punk. Det bliver ikke meget bedre.
Kae Tempest: The Line Is A Curve
På The Line Is A Curve demonstrerer Kae Tempest hidtil usete vidder i sin lyriske båndbredde. Det fjerde album fra den britiske rapper er et frygtløst og personligt stormløb på både eksistentiel og poetisk stilstand. Det er desværre også en kritisk oprydning væk fra mesterværksværdighed.
PUP: The Unraveling of PUPTheBand
The Unraveling of PUPTheBand er det canadiske punkband PUPs fjerde album. Det er en underholdende energiudladning af simple guitarriffs, eksplosive trommer og ørehængende tekster om angst og depression, man som lytter kun kan skråle med på.
Wet Leg: st.
Britiske Wet Legs debutalbum er nok lidt af et déjà-vu-album for alle dem, der kan huske 00'ernes indierock. Iørefaldende og humoristisk, men også for homogent og forglemmeligt.
King Garbage: Heavy Metal Greasy Love
Den amerikanske duo King Garbage har med Heavy Metal Greasy Love fremmanet en herlig eklektisk samling af kompositioner, der trækker tråde til både soul, jazz, whiskyblues og hiphop.
Meshuggah: Immutable
Intet nyt under solen for svenske Meshuggah, der på Immutable leverer deres signaturhåndværk uden på nogen måde at præstere over evne.
Destroyer: Labyrinthitis
På deres 13. album forsøger Dan Bejar og Destroyer at nå alt på samme tid, og når derved intet af sammenhæng. Trods et par enkelte perler kan Labyrinthitis er ikke reddes fra at ende i et stor rod.
Warmduscher: At the Hotspot
Londonbaserede Warmduscher lykkes ikke rigtig med at gøre deres partyfunk-postpunk levedygtigtigt. Den funky og 80'er inficerede lyd hjælper ikke på det. Hvad der skulle have været en varm bruser bliver en kold fuser, der ganske enkelt ikke holder i længden. Hist og her er der dog små godbidder at finde.
Alt-J: The Dream
På gruppens fjerde udgivelse formår Alt-J at bygge bro mellem deres tidlige værker og nye lydudtryk. Til tider lyder gruppen, som om at de famler en anelse efter en identitet, men det overordnede indtryk er positivt.
Folly Group: Human and Kind
Britiske Folly Group vil gerne være rigtig mange ting på deres anden EP, men mister deres eget udtryk undervejs. Dog giver Human and Kind fortsat troen på, at der stadig er masser at komme efter i fremtiden.
Lucky Lo: Supercarry
Lucky Los debutplade, Supercarry, er en velproduceret popskive med folk’ede undertoner; spækket med ørehængende numre, der i en større popkontekst leverer sjældent konstruktive budskaber om livets byrder.