Bob Dylan har sat sig foran klaveret og growler sig gennem traditionelle, amerikanske julesange. Det havde man ikke lige ventet. Men gode er sangene, og velspillende er bandet, så helt galt er det ikke.
Plader
Beurre Noir!: Golden Virgina!
Beurre Noir! leverer solid indierock på en overbevisende, men ujævn debut-ep fra den københavnske undergrund.
Richard Walters: The Animal
Richard Walters animalske debutplade burde slå lidt med den akustiske hale og hive sig op af underlægningsmusikkens dødvande.
DOOM: Unexpected Guests
Unexpected Guests er den anden udgivelse fra DOOM i år, men ligesom på forårets Born Like This er det indtrykket af en sammenskrabet plade fra en kunstner på tomme batterier, der strømmer ud af højtalerne.
Syreregn: OCD
Syreregns debut album OCD låner (sagde nogen stjæler?) ganske skamfrit deres musikalske og lyriske udtryk fra en stribe højt besungne 60'er-grupper. Det er ikke med det store held.
Speech Debelle: Speech Therapy
UK-rapperen Speech Debelle tager dig ind i sine inderste hjertekamre. Der er meget at se og høre, og i længden bliver det for navlebeskuende. Et lydtapet af indiepop, indierock, soul og jazz redder dog meget.
Munck//Johnson: Spirits and Ghosts
Tre år er gået, siden Munck//Johnson sidst udgav et fælles album. Nu er de tilbage med backingband, en fyldigere lyd og mere udadvendte numre, der dog ofte er lidt for pæne og kønsløse.
Beak>: Recordings 05/01/09 > 17/01/09
Portishead-medlem spiller hastigt indspillet minimal-kraut for desillusionerede postmodernister.
Sinusstøv: Sinusoid Wave Electronica EP
Sinusoid Wave Electronica er rigtig godt selskab. Selvom musikken er poppet og pæn, er den så godt skruet sammen, at lytteoplevelsen forbliver rar frem for kedelig.
Tutankamon: s.t.
Sverige barsler for gud ved hvilken gang med et stærkt hold, og det er er svært at modstå Tutankamons impulsive indierock, der sætter en tyk streg under landets evner inden for det musikalske.
Aerosol: Airborne
På sit andet fuldlængdealbum under navnet Aerosol har Rasmus Elm Rasmussen skruet lidt op for det hele: melodierne, kompleksiteten og følelserne. Det er der kommet en udmærket, følsom electronicaplade ud af.
Dawn Landes: Sweet Heart Rodeo
Rodeo er ikke for alle. Man skal turde give slip på sine hæmninger og turde være sårbar, for sårbar er man uanset hvad – og hellere indse det end ignorere det. ... Snakker vi stadig om rodeo?
The Antlers: Hospice
To hele år i total isolation tog det efter sigende, før Peter Silberman havde fuldendt denne hjemsøgte beretning om død og kærlighed. Det fortæller en del om projektets vigtighed og sætter Bon Ivers nylige skovekskursion eftertrykkeligt i perspektiv.
Dead Man’s Bones: s.t.
Dead Man's Bones er som at tage del i en gotisk folkefest, hvor et spøgelsesbesat Arcade Fire bakkes op af et børnekor, mens Edgar Allan Poe og Mary Shelley har banket støvet af knoglerne og valser rundt til tonerne af underverdens mystik og tragik.