Efter fire år har Lightning Bolt fået batterierne opladet og brutaliserer igen deres lytter med den mest smadrede noiserock, verden endnu har set. Nu med variationer.
Plader
Cold Cave: Love Comes Close
Cold Cave spiller mørk electropop efter den helt rigtige opskrift: Tilsæt to deciliter Crystal Castles, en deciliter Human League, en knivspids The National og en teskefuld Joy Division. Det lyder godt, men der mangler noget, hvis det rigtig skal smage.
The Sons: Visiting Hours
Måske er The Sons et af de få stenede navne, der var tilbage på 60’er-hylden, og måske er det derfor, dette navn er blevet valgt. Under alle omstændigheder er bandet yderst overbevisende med henblik på både attitude og talent.
Iceage: s.t.
Københavnske Iceage har udgivet lige omkring otte minutters musik. Men hvilke otte minutter!
Mikkel Meyer: Bacon
Danske Mikkel Meyer har skiftet jazz-elektronicaen ud med dubstep'ens dybe bastoner og tunge beats. Han gør det bedst sammen med de tre gæstevokalister.
No More Heroes: The Modest House EP
Glem alt om Blue Foundation. Ab Mannov har trukket sit triphop-stik ud og bruger i stedet energien på et 80'er-landskab præget af synth og emotionelle arrangementer. Ep'en skal nok tiltrække købere til et kommende album.
Devendra Banhart: What Will We Be
Devendra Banhart rejser ind i Santanas lysestage og begejstrer igen med sin nedbarberede lo-fi-folk.
Eddy Current Suppression Ring: Primary Colors
"Our songs aren't really brain surgery. You've got one riff, maybe two, and everything's pretty much written in half an hour." Ja, for helvede! Der er langt fra Brooklyns blog-balustrader til outbacken i Australien på Primary Colours. Forfriskende langt.
Band Ane: Anish Music Too & Free
Hvor meget kan man fortælle uden egentlig at sige noget? Band Ane udfordrer den normale opfattelse af, hvad et narrativ er, og manifesterer sig som en rendyrket anarkist med plads til både abstraktion og konkretisme.
Langhorne Slim: Be Set Free
På Be Set Free er der skruet ned for banjoen og den forvrængede klang til fordel for nærværende og lystige pop/rock-numre blandet med forskellige genreelementer. Resultatet er en stor del vellykkede numre og en mindre del knap så vellykkede.
Polarforsker: Synesthesia EP
Polarforsker har på sin tredje ep skruet ned for den elektroniske knitren og har tilført sine numre struktur i form af simple guitarfigurer. Desværre er det ikke altid, at Polarforsker formår at fremhæve det indtagende i numrenes monotoni.
Tegan and Sara: Sainthood
De canadiske tvillinger Tegan and Sara kredser om alt det mærkelige, vi gør for anerkendelse og kærlighed på 13 tempofyldte indierocksange. Det er bestemt ikke banebrydende, men det er forbandet fornøjeligt.
Kå: Himlens kant når helt herud
Danske Kå er klar med deres andet album, som er sprængfyldt med dramatisk og stemningsfyldt indie-synthrock af høj kvalitet.
The Longcut: Open Hearts
Umiddelbart leverer The Longcut en spændende udgivelse, der byder på hybrider af rockens rødder og snerter af indie og drum'n'bass. I længden bliver deres lyd dog en anelse monoton, idet deres lange instrumentale passager bliver for indadvendte.