Early Day Miners har begået endnu en rigtig god plade. Problemet er bare, at den slægter gruppens tidligere udgivelser lige vel meget på. Musik macht froh, ja - men rigtig lykkeligt bliver det først, når Early Day Miners tør afvige lidt mere fra det, der efterhånden ligner en standardformel.
Det amerikanske band Clyde Federal synes at ville afdække et bredere spektrum af musikalske udtryk. Det er ærgerligt, når flere enkeltdele er udmærkede inden for eget område, men ikke passer sammen i en større sammenhæng.
Norge byder på endnu en musikalsk overraskelse med Gåte, der med deres andet album giver rocken en passende dosis oldnordisk trolddom.
Det canadiske label intr_version disker op med en samling frostklædt postrock og electronica, der kommer vidt omkring. Der er visse ensformige missere, men højdepunkterne skaber til gengæld et skrøbeligt håb om, at der også i disse kyniske tider er lys for enden af tunnelen.
Adam Green, den excentriske klovn fra The Moldy Peaches, har udgivet sin tredje soloplade, Gemstones. Adam Green leger videre i sit bizarre og løjerlige univers, men han formår ikke at skabe de ædelstene, albumtitlen råber så højt om.
Forsangeren fra Super Furry Animals leverer på sit debutalbum en ordentlig omgang fjollerock. Men bag de uforståelige, walisiske fraser gemmer der sig en lang række små popperler, som sagtens kan bevæge lytteren uden tekstens bidrag. Desværre er der også stillestående og unødvendigt fyld.
King Bozzos tonser-, syre- og stenerrockere er tilbage. Denne gang har de allieret sig med gyser-sound-designeren Lustmord. Det er der kommet en mærkelig plade ud af, som er creepy ad helvede til.
Saturday Looks Good to Me spiller Phil Spector-inspireret tresserpop med elementer af halvfemser-indie. Ved første ørekast lyder Every Night lettere ordinær, men gentagne lyt afslører en glimrende og opløftende popplade.
Ariel Pinks mærkværdige lofi-popsange er optaget på en ottespors båndoptager og kun med brug af guitar, keyboard og vokal. Først tænker man "hvad fanden er det her?", men efterhånden opdager man mange små perler, der minder om blomster, som mod alle odds gror op gennem asfalten.
Den danske gruppe Kå har med Kaskader lavet en ep, der delvist er charmerende melodisk indie-folk og delvist går i prætentiøs tomgang.
Electrocute lyder som 90'er-pigerne i Shampoo tilsat punk, electroclash og provo-tekster. Resultatet fra den berlinske pigeduo er fornærmende ringe. Mia Von Matt og Nicole Morier er simpelthen ikke frække punk-chicks, hvor gerne de så end vil være det.
En ulig blanding af lystig svenskerpop og mørkere, ambiente melodistumper bliver i hænderne på svenske Testbild! til et overraskende helstøbt album. The Inexplicable Feeling of September kan sagtens bruges til at bekæmpe den kommende forårsdepression.
Den københavnske/new zealandske musiker David Neuer står bag projektet Not Supposed to Drink It. Det har resulteret i en mærkelig plade, der minder om en irriterende samling gadeteater-visesange fra 1970’erne. You Were Singing It er ikke noget særlig spændende album og bliver næppe et lyspunkt i Neuers katalog.
Sikke en rar melodi. Sikke en fin tekst. Sikke en fængende baslinje. Sikke en flot lydflade. Sikke mange kendte gæster. Sikke en kedelig plade.
