Outside Closer er en stærk opfølger til den knap fire år gamle Cold House. De sarte semi-elektroniske melodier smyger sig under huden på lytteren, og der er ingen dato for holdbarheden.
Plader
Lou Barlow: Emoh
Lou Barlows nyeste plade er en melankolsk samling akustiske kærlighedssange (hvem skulle have troet det?). Musikken er mere velproduceret, end man er vant til, men det gør ingenting. Emoh er en rigtig dejlig plade, der virker helt frisk i mængden af gravalvorlige singer/songwritere.
Bitstream: Domestic Economy 7
Det har taget de to brødre i Bitstream 10 år at færdiggøre deres debutalbum, og den dystre og tunge techno-electro præges da også af mange års lag på lag. Og det er faktisk en af svaghederne på Domestic Economy 7 – der er ofte for mange elementer for ørerne og for få pauser.
Tunng: Mother’s Daughter and Other Songs
Med største lethed væver Tunng folk-musik og stilfærdig elektronik sammen med dunkle tekster. Og takket være fængende pop-hooks og evnen til at begrænse sig rammer Tunng ganske enkelt plet med deres debutplade.
Patrick Wolf: Wind in the Wires
Ulven kommer, men der er ingen grund til at løbe væk. Ungersvenden bag Wind in the Wires er sprængfyldt med talent, hvilket i dette tilfælde overskygger det faktum, at det kan være svært at lave plade nummer to.Ind imellem må man takke skaberen for, at ikke alle unge mænd går til fodbold, sidder foran deres Playstations eller bruger et år i militæret på at grave huller og skyde med løst krudt.
Nagisa Ni te: Dream Sounds
Dette er nok det tætteste, man kommer på et greatest hits-album fra japanske Nagisa Ni tes side. Bandet har valgt at genindspille fire numre fra bagkataloget og når på Dream Sounds rundt om alle de musikalske facetter, som bandet mestrer. Albummet er dog ikke uundværligt.
Logh: A Sunset Panorama
Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med dette fremragende svenske ensemble, er A Sunset Panorama en auditiv og visuel invitation til det inderste af Loghs mageløse musik. Er man gammel kending, er der stadig nok at komme efter, for Logh går sine egne veje i et parallelunivers.
The Prefects: Are Amateur Wankers
Dette er den rigtige vare. Engelsk punk fra '77-'79, der først nu er blevet udgivet. Kan man ikke få nok af obskure bands, der tumlede rundt på denne scene for snart 20 år siden, er dette interessant. Ellers ikke.
Sövsö: s.t.
Endnu en Kashmir-klon ser dagens lys.
The Blue Van: The Art of Rolling
Efter at have givet et hav af koncerter i ind- og udland samt at have været genstand for en masse hype er nordjyske The Blue Van endelig på gaden med deres internationale debutplade. Som forventet er skiven spækket med vellykket energisk, legesyg og fængende 60’er-inspireret retrorock.
Minus Story: Heaven and Hell EP
¨Den amerikanske kvintet Minus Story leverer med Heaven and Hell-EP’en et bud på, hvordan man udfylder ventetiden mellem to plader. Musikalsk kan der trækkes paralleller fra Mercury Rev og Neil Young til New Orleans-jazz, og selvom resultatet er middelmådigt, er der håb for den kommende plade.
L’altra: Different Days
L’altra har på deres tredje album skiftet selskab og fået en elektronisk producer til at skrue på knapperne. Det er desværre gået lidt ud over det ellers så følelsesmæssigt intense og intime, melodiske lydbillede. Men indimellem klæder det elektroniske islæt musikken.
Latitude Blue/Fell City Girl: Split EP
En splitudgivelse med to nye engelske grupper, der viser to sider af indierocken – den hårdtpumpede og den mere komplekse. Det må dog også konstateres, at begge grupper lyder mere af fortid end af fremtid, da ingen af dem har noget vanvittigt spændende at byde på.
We vs. Death/Green Concorde: 9-Song Split
To bands. To genrer. Én ep. Ni numre. Hollandske We vs. Death og danske Green Concorde er på forunderlig vis endt på samme skive. Den hollandske postrock er et interessant bekendstskab med trompetspil og overrumplende stilskift, mens det danske bidrag byder på både ulmende og pågående indierock.