Owen, alias Mike Kinsella, viser, hvordan iørefaldende og smukke popsange om skrøbelige følelser, ensomhed og kærlighed skal skrives, så melankolien fremstår let og luftig uden at ende i det rene navlepilleri.
Plader
The Autumns: s.t.
The Autumns byder på en rundtur i et velkendt dreampop/shoegazer-univers. De stemningsmættede, rolige passager fylder en del, men ind imellem falder forsøgene på at skabe en svævende og smuk sfære, til jorden. Alligevel bliver man revet med af sangenes evne til at skifte personlighed undervejs.
The Charms: So Pretty EP
The Charms leverer en grå og uinspirerende omgang retro-rock’n’roll, hvor deres intention om at være "louder, sweatier, and sexier than ever" falder til jorden.
Thomas Dybdahl: One Day You’ll Dance for Me, New York City
Thomas Dybdahl afslutter sin indtil videre ganske kritikerroste oktober-trilogi. Og han har gjort det godt – rigtig godt endda. Undertegnede sidder i hvert fald efter adskillige gennemlytninger tilbage med en god, massiv følelse af øregangsvelvære og fuldkommenhed. Den bider sig fast, gør den.
The Good Life: Album of the Year
Den tredje fuldlængde fra Cursive-forsangeren Tim Kashers sideprojekt, The Good Life, er en karruseltur rundt i alle aspekter af parforholdets op- og nedture. Det er en bragende intens lytteoplevelse og en fremragende plade.
Gogol Bordello vs. Tamir Muskat: J.U.F.
J.U.F., Jewish-Ukrainische-Freundschaft, er produktet af det New York/ungarske sigøjner-punkband Gogol Bordellos samarbejde med Tamir Muskat fra Vibromonk om at spille en gang hoftevridende dansemusik. Og dette lykkes for dem.
V/A: A Houseguest’s Wish – Translations of Wire’s ’Outdoor Miner’
19 kunstnere giver sig i kast med fortolkninger af Wires 25-årige gamle sang, der næsten sørgede for, at britterne kom med i Top of the Pops. Generelt er det kuriøst, flere steder er det godt, men over den brede linje er der for lidt vovemod.
Elektronavn: Rationale Mystique
Et åbent sind er den påbudte dress code ved indgangen til Elektronavns afhandling om rationel mystik, der hensætter lytteren i undren og meditation over lydrummets anatomiske gåde.
Bright Eyes: There Is No Beginning to the Story EP
Conor Oberst er tilbage med endnu en samling Bright Eyes-sange som næste skridt efter hans flirt med den hårdt rockende og anti-konsumeristiske gruppe Desaparecidos. På ny er Oberst klar til at dykke ned i folkmusikken, hvor følelserne bæres uden på tøjet.
Mike H: Peninsula
Danske Mike H’s mix af meditativ jazzrock og spoken word-jazz er en plade med mange lag, som byder på flere stjernestunder undervejs. En del af numrene flyder dog sammen og fremstår lidt tunge og uden bestemt retning.
Cousteau: Sirena
Kodeordene er 'dunkel belysning', 'rødvin' og 'afdæmpet melankoli', hvis du vil have fuldt udbytte af engelske Cousteaus andet album, der dulmer kærlighedens smerte.
Love of Everything: Handjob Community
Bobby Burg, alias Love of Everything, holder stilen med små, skæve, popagtige numre, der er varme og eksperimenterende, men samtidig også lidt for korte og ustrukturerede til at skabe en helstøbt og mesterlig plade.
Savath & Savalas: Mañana
Med denne ep fortsætter Scott Herren sine ekskursioner ud i spanskklingende stemningsmusik. Den lille halve times ambiente folktronica er umådeligt fermt skruet sammen, men der mangler lige den sidste knivspids kant.
Telephone Jim Jesus: A Point Too Far to Astronaut
Endnu et soloprojekt fra Anticon. Albummet vidner om, at Telephone Jim Jesus har en sprudlende musikalsk trang til flere forskellige genrer. Desværre bliver udtrykket ødelagt af hans forkærlighed for at bruge mange samples af mennesker, som snakker om alverdens ting og sager.