Pop er ikke noget særligt uden gode melodier. Og det er hér, det halter på Next to Belugas debut-EP, der af og til viser potentiale, men også er så velspillet og retro-laber, at den bliver lige lovligt poleret.
Plader
Aloha: Here Comes Everyone
Aloha har med Here Comes Everyone lavet en speciel plade, der kombinerer eksperimentel prog-rock med masser af pop-hooks. Det er musik, som placerer det amerikanske band højt på listen over nutidige musikere, der formår at eksperimentere og fryde på samme tid.
Mates of State: All Day EP
Denne ep er et forelsket, kriblende og frem for alt imponerende udspil. Der trækkes store veksler på vokalharmonier de to medlemmer imellem, og det virker. Kærligheden mellem Kori Gardner og Jason Hammel går rent igennem.
Murder: One Year From Now It’s My Birthday
Debutpladen fra danske Murder byder på ulmende popmusik med en indkapslet, svært beskrivelig angst, som synes at varsle om ulykker. Albummet løftes af en række bundsolide sange – sange der er med til at demonstrere et stort potentiale i Murder. Helt indfriet bliver det dog ikke.
Denison Witmer: The River Bends… and Flows into the Sea
Singer/songwriter Denison Witmer har allieret sig med bandet The River Bends, og sammen har de skabt en samling hovedsageligt afdæmpede sange med et ærligt, men ind imellem også lidt for simpelt tekstunivers. Alligevel er det en betagende plade, og bandet fuldender udtrykket undervejs med en smule tempo.
Sissy Wish: You May Breathe…
Debutalbummet fra den 23-årige nordmand Siri Wålberg har i de norske medier stort set udelukkende fået roser med på vejen. Hendes semi-nostalgiske poprock er hverken nyskabende eller mesterlig, men albummet har sine fine momenter. Det kan dog ikke retfærdiggøre den norske begejstring.
The Soft Pink Truth: Do You Want New Wave or Do You Want the Soft Pink Truth?
Alene hjemme og væk fra duoen Matmos dyrker Drew Daniel sin danselyst. Hans andet album består af coverversioner af gamle punk- og hardcore-numre, som Drew Daniel på forunderlig elektro-vis har forvandlet til minimale, ekstremt dansevenlige, seksuelle disko-eskapader.
Karsten Pflum: Flugten fra år 2000
Danske Karsten Pflum er flygtet baglæns – tilbage til midt-90’ernes drill’n’bass-storhedstid, hvor Aphex Twin blev udråbt til den ny tids Mozart. Desværre er Pflum stukket af så hurtigt, at han ikke har fået særlig meget nytænkning med sig i rygsækken.
David Fridlund: Amaterasu
David Fridlund, der til daglig er i front for David and the Citizens, tager sig et frikvarter fra den luftige indiepop med et mere klassisk sangskrivningsorienteret album. Et album, der viser Fridlund som en glimrende sangskriver, men samtidig savner bid og bliver lidt for pæn.
The Dammitheads: Freeze Motherstickers…
Tilsyneladende behageligt ukompliceret retrorock fra ostestaten Wisconsin. Freeze Motherstickers afslører sig dog hurtigt som et lidt mere komplekst foretagende, for de enkle kompositioner gemmer på mere under overfladen. Det er interessant ... et stykke hen ad vejen, i hvert fald.
Ken Stringfellow: Soft Commands
Ken Stringfellows brilliante evne til at skrive en vellydende popmelodi overskygger det faktum, at Soft Commands rent lydmæssigt er for pæn og en anelse kedelig. Kvaliteten er til gengæld mere konstant end i Posies-tiden.
The Slow Signal Fade: Through the Opaque Air EP
"Don't judge a book by its cover" var, hvad Undertoners anmelder lærte af denne plade. Amerikanske The Slow Signal Fades anden ep er klart bedre, end deres bandnavn og ep-titel antyder. Glimrende, lettilgængelig, hypnotisk shoegazerpop.
Faux Pas: Interested/Interesting
Ep-debuterende Faux Pas har rock-ambitioner og spiller rock. Rock, rock, rock. "Ordinært," tænker du måske. Men tænk lidt videre. For med musikalske krumspring og sært funky kraftudladninger forandrer Faux Pas banalitet til noget, der måske en dag kunne gå hen og skabe fremtidsminder.
For Stars: …It Falls Apart
Nogle gange er en sang bare middelmådig, og det er desværre tilfældet for hovedparten af numrene på For Stars' fjerde album. Carlos Forster anstrenger sig alt for meget, og kun en enkelt gang lykkedes det for ham at gøre det, som ...It Falls Apart egentlig handler om: at bygge musikken op og lade den falde sammen igen.