Werkaholics poserer.
Der var lagt op til en energisk aften i Lille Vega, efter dansegruppen Werkaholics havde sat gang i festen ved utraditionelt at varme op med danseshow iført gækkebrevsklippede, røde masker i stedet for at spille musik. Det var heller ikke musikken, der var i centrum denne torsdag, men snarere energien, den gode feststemning og balkanbjældernes fortsatte klimpren fra hofternes vrid.
Fallulah aka Maria Apetri plus orkester åbnede festen med et af debutens, The Black Cat Neighbourhood, bedste numre; titelnummeret. Orkesteret var udstyret med indianersminke i anledningen, mens Fallulah i vanlig stil indfandt sig med Jameson-whiskey og lårkort. Sangerinden kommenterede selv den lårkorte henimod slutningen af koncerten: »Jeg har en problematik mellem at have kort kjole på og så have ting stående på scenen, men gør det noget?«, og mens publikum (ikke til nogens forundring) svarede »Neeeeej« på det retoriske spørgsmål, skålede Fallulah mod salen med sin drink. »Det er så lummert, at min whiskey/soda er blevet til rom/toddy,« sagde hun ud mod os, mens vi løftede vores flade fadøl mod scenen.
Fallulah svinger håret.
Det er svært at nævne Fallulah uden også at berøre forbillederne i Florence and the Machine og Bat for Lashes, og på trods af, at den dansk/rumænske sangerinde har masser af potentiale og talent, er der med band et godt stykke op til de to forbilleder rent musikalsk. Debutalbummet fra februar har mange gode numre, men de vinder denne aften ikke noget ved at blive spillet live på trods af, at sangerindens vokal og egen optræden ikke lod noget tilbage at ønske.
Til et af de andre gode numre fra debuten, ”Only Human”, viste Fallulah, at hun udover energi galore, en fuldstændig sikker vokal og lårkort til folket, har mindst én anden ting, hun gør som ingen andre p.t.: Der er simpelthen ingen, der kan slå på en tamburin og headbange samtidig, som den dansk/rumænske sangerinde kan. Desværre var Fallulahs energi nok højdepunktet i torsdagens koncert, der flere gange bød på halvskingert kor og en ikke helt tight optræden. Da jeg selv oplevede Fallulah og band i december på Pumpehuset, var musikerne langt mere velspillende, og koret sad i højere grad i skabet, end de gjorde her i Lille Vega. Om det var uerfarenhed, nerver eller lidt for lidt whiskey, er ikke til at sige, men det gav efter min mening skår i vasen, der var svære at reparere. Især efter Fallulah selv trak instrumenter frem og spillede guitar på den melankolske ”Give Us a Little Love”, der desværre heller ikke var helt tight.
Langt bedre var hun med trommestikkerne til ekstranummeret, hvor hun i bedste Florence Welch-stil hamrede stikkerne sammen med kraft og overskud. Men meget må man give Fallulah, for hun forstår godt nok at få publikum med, og torsdag i Lille Vega var publikum med på den værste – måske ISÆR med på den værste – og efter sangerinden havde drukket en tår af sin Jameson-flaske, får hun publikum helt op med førstesinglen ”Lay Your Head” på trods af en skæv start på hittet. Aftenen sluttes af med masser af kærlighed fra publikum, der således råber: »Du er så lækker!« op mod balkanprinsessen, der gladelig tager imod og afslutter med kærlighedserklæringen til New York, ”New York, You’re My Concrete Lover”.
Jeg må erklære mig meget uenig med artiklen her, da jeg personligt synes det var en fremragende musikaften med en fremragende kunstner. Det er sandt at man kunne høre at keyboardet satte ud mere end en gang desværre, og der var problemer med udstyret, men det sker desværre til koncerter, og det skal ikke ligge musikerne eller fallulah til last.
Jeg synes netop at musikken (når ellers mekanikken virkede) virkede meget mere helstøbt end koncerten i pumpehuset, og det er som om hele bandet har taget et nøk op siden den aften. Det eneste man helt sikkert ved er at Fallulah leverer på scenen hver gang og jeg spår hende en kæmpe stor fremtid, for udover at synge så kan den pige bare entertaine.
Lige et par faktuelle rettelser….Fallulah spillede okulele (ikke guitar) på Work Song (og ikke give us a little love) og hittet hedder “i lay my head”.
Tak for en lækker oplevelse :-)
@Kathrine: Godt at høre, du havde en god aften i Lille Vega med Fallulah.
Jeg synes også, Fallulah er en fremragende kunstner, der netop leverer på scenen hver gang, og jeg spår, som dig, hende en stor fremtid. Det synes jeg også, jeg skriver i anmeldelsen. Men jeg synes stadig, der var skår i vasen pga de lydmæssige problemer. Det er jo forskelligt, hvor meget man lægger vægt på det, og nogle gange kan man have en god oplevelse på trods af op til flere skæve indslag, men for mig betød især korets uskønne kvaliteter, at jeg blev distraheret fra Fallulahs ellers flotte optræden.
Du har ret i, at det var en ukulele eller en anden lille guitar-type, Fallulah spillede, det er en fejl, jeg ikke fik adjektivet med i farten. Og ja, det hedder hittet rigtignok.
Tak for kommentaren!
mvh, Anna
Jeg synes det var en fantastisk aften. Nu har jeg set Fallulah en håndfuld gange, og det var klart den bedste gang. Energien var der, lyden var der og hendes stemme lød himmelsk. Werkaholics gjorde det også fandme godt, det var forfriskende at se noget nyt og uventet af en gruppe talentfulde dansere end at gabe sig igennem et opvarmningsband man ikke er kommet for at se… og kostumerne var gennemførte! Godt arbejdet!