Et syret intromix med et makabert sample af en dyster latter bekendtgjorde danske Gooms ankomst på Rising-scenen mandag aften. Det fire mand store band entrerede scenen til jubel fra den lille, men trofaste skare af publikummer. Der var lagt op til et show i den outrerede ende med syrerockgruppen, og Gooms skuffede ikke på denne front.
På trods af scenens beskedne størrelse og beliggenhedsmæssige udfordringer, så var Gooms kompromisløst indstillet på at give publikum en totaloplevelse. Med sig på scenen havde bandet nemlig to danserinder, klædt i heldragt og farverigt tørklæde, der dækkede deres ansigter totalt. De anonymiserede danserinder udførte først en langsom pantomime, mens de langsomt indtog scenen, før de siden hoppede ud og dansede blandt publikum. Bandet havde sågar deres egen konferencier med, der stod for at adressere publikum og optage billeder, der blev livestreamet som komisk lavpixelerede koncertvisuals på en storskærm til højre for scenen. Alt i alt var det på grænsen mellem det distraherende og det medrivende, men det bidrog helt sikkert til at sætte en passende stemning for bandets psykedeliske lydeksperimenter.
Bandet lagde ud med en benhøjt tempo, som de holdt hele vejen igennem det 45 minutter lange sæt. Gooms spiller en form for avantgardistisk psychrock, men er ikke bange for at eksperimentere på tværs af konventionelle genreskel. De har en legesyg og eksperimenterende tilgang til musikken, der trækker på en bred palette af rockindflydelser. Der blev skiftevis serveret hypnotisk psychpop, hektiske punk energiudladninger og klassisk rockende riff’s fra scenekanten, mens danserne hvirvlede rundt om bandlemmerne og blandt publikum. Der skete mildest talt enormt meget samtidig. Gooms tog det dog med stoisk ro, placeret som de var, i en halvåben cirkel midt på scenen. De så ikke ud til at have nogen som helst bekymringer i verden, sådan som de stod vendt mod hinanden og rockede derudaf. Det var lidt, som om at bandet eksisterede i sin egen virkelighed, specielt fordi at der var så meget smadder-effekt på vokalen, at man ikke forstod et ord, af det der kom ud over scenekanten.
Gooms besidder allerede en særdeles veludviklet rockattitude. De opleves nærmest som en dansk lillebror-pendant til Animal Collective med mere vægt på det rockede, men med samme abstrakte og legesyge udgangspunkt. Kombinationen af rockede guitarriffs og stakkato-trommer fik publikum til at bevæge fødderne og give sig hen til musikken samt de dertilhørende absurde danse-seancer der udspillede sig. Klikkede det alt sammen på noget tidspunkt og blev til den tiltænkte totaloplevelse? Nej, ikke fuldkommen. Men det var alligevel et kærkomment underligt indslag på festivalens mandagsprogram.
