Skribent - Mathias Hagemann-Nielsen

Plader

Callers: Life of Love

Life of Love er en fin og sød titel til næsten 34 minutters blanding af jazz, prog og folk. Med en meget fremtrædende vokal udfordrer Callers lytteren, som desværre står tilbage som taber.

Plader

Own Road: s.t.

Own Roads selvbetitlede ep byder på otte afdæmpede folk-sange i løbet af 23 minutter. Gode sange på en plade, der desværre ikke udvikler sig så meget, som man kunne håbe på.

Plader

Harlem: Hippies

Indiepop pakket ind i fuzz og lo-fi-æstetik er det, de unge vil have. Og det er præcis, hvad de får på Hippies. Det virker dog ikke, som om Harlem på nogen måde fedter for lytteren. De kan bare godt lide at spille popmusik.

Plader

The Village Idiot/Darklands: Split 7″

Country og lonerfolk er måske ikke verdens mest oplagte kombination, men Rabalder Records lader alligevel disse genrer mødes på en split-syvtommer med The Village Idiot og Darklands. Selvom man ikke falder ned af stolen af begejstring, er den alligevel et lyt værd.

Plader

The Village Idiot: Prima Materia

Det er ikke sjovt at være fra Helsingør. Det beviser The Village Idiot, der synger sange om de mørke sider af livet. Selvom ørkenen befinder sig i USA, stammer følelsen af tomhed og ensomhed på Prima Materia direkte fra Kronborg og omegn.

Plader

Kværn: EP

Der er fart på fra starten af denne syvtommer-udgivelse, og man når næsten ikke at trække vejret i punkrock-virvaret. Men det gør ikke noget, for det er en fest i højt tempo.

Plader

Jong Pang: Love

Der er højt til himlen, der er lavt til jorden, og der er plads til det hele på Love. Buen spændes vidt fra klassisk indierock til den ’nordiske’ lyd, hvor strygere og elektriske guitarer går hånd i hånd, og alt i alt ender det med at blive en ganske god plade.