Støjpoplegenderne spillede et stramt sæt af støjflader, der gjorde en eventuel frygt for en afdæmpet koncert til skamme. En ufrivillig pause tog undervejs lidt pusten, og The Raveonettes kom derfor desværre ikke helt i hus med den fulde koncertintensitet, de først havde lagt ud med.
Da amerikanske Big Thief gæstede Syd for Solen, var det med uprøvet materiale og en klippefast tro på det musikalske fællesskab, der til sidst kunne få lov til at udfolde sig.
Der er mange pæne ting at sige om den koncert, som Sveriges måske hyggeligste band leverede i Valbyparken. Desværre blev det pæne og polerede også for ensformigt i længden.
Den ydmygt fremadstormende jazztrommeslager fra Sydlondon gav en mesterklasse på Syd for Solen i at få det indviklede til at lyde såre simpelt. Der var ganske enkelt vellyd for alle pengene hos Yussef Dayes.
Den sky verdensstjerne og hiphoplegende André 3000 leverede en times frit improviseret kollektiv musikterapi i Valbyparken. Det var sjældent sindsoprivende, men alligevel blev den sært sympatiske optræden siddende i kroppen efterfølgende.
Undertoners udsendte til Roskilde Festival 2024 tager her på den anden side af festivalbluesen et kort tilbageblik på nogle af de koncerter, der virkelig også gjorde stærkt indtryk.
Jonathan Saldanhas HHY-alias har i løbet af de senere år fundet nye, ugandiske legekammerater. På Gloria gjorde han og The Kampala Unit lørdag aften en dyd ud af at skabe en glimrende kickstart for fortsat danseglade festivalgæster.
English Teacher er klart bedst, når de holder sig væk fra postpunk-klichéerne og i stedet dyrker deres følsomme artrockballader.
Ligesom det rygtede uvejr aldrig for alvor rystede Dyrskuepladsen, lod PJ Harvey vente på sig. Hun er utvivlsomt en dygtig iscenesætter og komponist, men fællesskabsfølelsen var for det meste afløst af krævende ekskurser.
Langt om længe fik vi lov at overvære det eksperimenterende irske, folkband Lankum på dansk grund, og det var al ventetiden værd. Deres ulmende klangflader fra alskens instrumenter, pirrende vokaler med både mord og kærlighed på hjerte, og ikke mindst danske børnesange leverede på de fleste fronter.
Da Barbro spillede på Roskilde Festival for to år siden, var det med hjernerystelse og efterfølgende hukommelsestab. På Avalon i 2024 spillede de med gnistrende mod og stærke kunstnere. Der blev taget hånd om de svære tanker.
Livet, døden og friheden var omdrejningspunkterne for britiske Shovel Dance Collectives forrygende impro-folkforestilling i Gaias intense rum, hvor stilheden også agerede overraskende, men ganske vigtig medspiller.
Spil kort, spil højt, spil vildt. Sværere burde det ikke være at skabe de essentielle rammer for en Otoboke Beaver-koncert. Desværre var Eos langt hen ad vejen ikke de rammer, de japansk punkkvinder havde brug for.
De åbne omgivelser på Gaia ydede ikke ML Buchs flygtige kompositioner retfærdighed. Til gengæld havde hun en helt særlig overraskelse i ærmet, der fik vendt uvæsentlighed til noget forunderligt.
