Eksperimentalmusikeren Slauson Malone 1 – bakket op kun af en cellist – kastede sig ud i både screamo, moderne kammermusik, avantgardistisk guitarspil og free jazz-covers på Platform. Fårene blev skilt fra bukkene, men de bedste øjeblikke var udødelige.
På trods af et tårnhøjt energiniveau blev Zoumers radioaktive artpop-oprør saboteret på allerærgerligste vis af tekniske udfordringer.
Med nærvær og overblik, fik Mija Milovic formidlet sin mangesidede musik og tidens vigtige budskaber.
Vulvatorious spillede en gennemsyret professionel og arrig black metalkoncert, der virkede konstant relevant og farlig. Lyd, lys, musik, vokal og optræden gik op i en højere enhed, og der var både plads til politik, følelser og livlig moshing.
Dansk hardcore har måske aldrig haft det bedre. I Syls hænder burde fremtiden i hvert fald også være på plads efter en mageløs aftenforestilling fra den københavnske kvintet.
Metaltrioen 802 prioriterede at spille et teatralsk underholdningsshow med minimalt fokus på musikken og forbrød sig dermed mod metal- og rockkonventionerne, mens flammekasterne og konfettien virkede som skjul for deres uautentiske og forglemmelige musik.
Hvis man troede, Eos skulle lægge scene til en gængs popfest, kunne man godt tro om igen. Helena Gao hyldede både grungen og halvfemserne, inden hun tog et længere smut forbi klubben.
Fine gjorde sig selv en bjørnetjeneste ved at satse på backingtracks frem for musikalsk spontanitet. Resultatet var en koncert, der konstant gjorde opmærksom på sin egen kunstighed.
Med skandinaviens mest karismatiske frontmand og et uovertruffent øre for den gode melodi er Boko Yout og deres afrogrunge godt på vej til at blive stemmen for en ny generation af guitarelskende musikfans.
Snuggle forsøgte at sende varme indievibrationer ud til et koldt og fugtigt publikum på Roskilde Festival, men deres døsige guitarmusik kæmpede med at komme ud af soveværelset.
Yör havde greb om både rum og dramaturgi, da de med årets første koncert på Eos åbenhjertigt ledte publikum ind i deres følelsesforviklede univers.
Heartlands bedste scene, midaldrende mænd, en Iceage-forsanger går country og et underholdningsorkester, der næsten blæste væk. Blandt de mange store og små musikøjeblikke på Heartland, bringer vi her fire af de vigtigste konklusioner fra en fantastisk festival, der ikke nåede med i de øvrige anmeldelser.
Nogle gange skal det bare være nemt og rart. Og det var det virkelig, da den vidunderligt stilforvirrede guitarist Ki! med en vaskeægte feel-good-koncert knappede ned i skjorten på Heartlands første formiddag.
Med en ny single under armen, tog Medina fredag eftermiddag et overbevisende skridt i sin relancering, da hun forvandlede Heartlands hovedscene til et befriende, terapeutisk dance-retreat på Ibiza. Med så massivt et udbud af udødelige provins-bangers, er det vanskeligt ikke at have respekt for den stemme, hun har lagt til en hel tidsånds følelsesliv.
