Britiske Dutch Uncles serverer rytmiske fjollerier med velspillende manér. Desværre kan produktionen ikke følge med.
Plader
My Bloody Valentine: MBV
Det er ikke let at skulle leve op til et album som Loveless, der for længst er gået over i historiebøgerne som en af støjrockens absolutte milepæle. At forberedelserne har taget hele 22 år, gør ikke forventningerne mindre. Ikke desto mindre gør My Bloody Valentine et yderst hæderligt forsøg.
Foals: Holy Fire
På Holy Fire lyder britiske Foals som et halvtomt dansegulv, hvor alle de lækre piger for længst er gået hjem.
Alexis Taylor: Nayim From the Halfway Line EP
Denne ep fra Hot Chips ene frontmand indeholder flere gode idéer, men i mangel på reelt indhold ender den som en upersonlig og ustruktureret leg med former og effekter, der ikke formår at tage lytteren med nogen steder hen.
Hazy Days: Through Endless Towers of Rain
Hazy Days har på sin første ep svært ved at finde fodfæste i regnen, samtidig med at deres faste greb i inspirationskilderne forhindrer, at de får dannet et selvstændigt musikalsk udtryk.
The Migrant: Beads
Bjarke Bendtsen er klar med sit tredje album under navnet The Migrant. Beads formår dog ikke helt at imponere og fremstår snarere som en uforløst og langtrukken affære.
Howl Baby Howl: Summer of Shame EP
Summer of Shame er det sidste udspil i den trilogi, Howl Baby Howl søsatte i 2011. Og hvilken afslutning. Den ambitiøse rejse, hvor alt har været tilladt, ender som en smuk helhed.
Mountains: Centralia
Mountains vender i nogen grad tilbage til deres optimale form på bandets femte album, der har færre storladne synthepos og flere guitarer på dronebund.
Ron Sexsmith: Forever Endeavour
Roen har for alvor bredt sig over singer/songwriter Ron Sexsmiths seneste album, Forever Endeavour, der trækker inspiration fra hans første udgivelser.
Veronica Falls: Waiting for Something to Happen
Veronica Falls har hele hjertet med, når de dyrker deres skramlede retrorock. Desværre savner man en smule variation, og til tider må man tage til takke med fyld. Det er en skam, for der er helt klart potentiale til noget større.
Foxygen: We Are the 21st Century Ambassadors of Peace and Magic
På sit andet udspil fortsætter Foxygen i samme retrospektive stil som tidligere, men denne gang med en hel del bedre og mere velslebet produktion i rygsækken. Jagten på det perfekte 60'er-nummer anno 2013 er gået ind.
Dúné: Wild Hearts
Danske Dúné er klar med tredje studiealbum, det stadionrockede Wild Hearts. Desværre drukner den før i tiden rastløse, ungdommelige tilgang til musikken i højdramatik, overproduktion og 80’er-klichéer.
Dog Bite: Velvet Changes
Phil Jones' debut under navnet Dog Bite er smuk, fængende og inderlig. Den gør det klart, at Washed Out-keyboardspilleren sagtens kan skrive catchy sange på egen hånd.
Jacob Faurholt: Geek Love is the Best Love EP
På sin nye ep har Jacob Faurholt masser af udtryk og karakter, men hans skævhed kommer indimellem til at skubbe sangskrivningstalentet til side.