Death Valley Sleepers’ selvtitulerede debutalbum byder på en let omgang psykedelisk og stilbevidst indierock uden de store overraskelser eller indlevelsespotentiale.
Plader
Marybell Katastrophy: Amygdala
Med raketmotoren fyldt med festlig og fængende electropop har århusianske Marybell Katastrophy længe været undervejs op på den musikalske stjernehimmel. På deres vellykkede toer, Amygdala, tager de turen helt ud i universet. Og sikke en fest!
Darling Don’t Dance: City Ghosts
Den jyske pigepunk-rock kvartet Darling Don’t Dance udviser med deres første fuldlængdealbum
Cloud Nothings: Attack on Memory
Cloud Nothings plade nummer tre i rækken, Attack on Memory, byder på stærke, melodiske sange med afsæt i posthardcore, grunge og poppunk. Halvvejs inde begynder sangene dog at virke en smule formulariske, men det er imidlertid et luksusproblem af en akilleshæl.
Bruce Springsteen: Wrecking Ball
Bruce Springsteen har med Wrecking Ball pustet endnu et åndedrag ind i den terminale patient, der lyder navnet rock ’n roll. Der er store huller i osten, men alt i alt er han ude i en god sag.
Great Lake Swimmers: New Wild Everywhere
Great Lake Swimmers' seneste skive er metervare-'indie'-folk i en middle of the road-indpakning. Tåkrummende, up-tempo melodiøsitet blandes med middelmådige melankolske ballader, og resultatet er alt andet end udfordrende.
Vadoinmessico: Archaeology of the Future
Archaeology of the Future er et noget rodet album, og de mange forskellige udtryk gør mere skade end gavn. Der findes flere ganske velproducerede numre på albummet, men de opvejer desværre ikke helt den manglende sammenhæng og kvalitet, der er at høre andre steder.
Anna Stengade: Day Trips on Dream River
Anna Stengade har begået et hæderligt debutalbum, men er det nok til, at hun for alvor kan skille sig ud i vrimlen af dygtige sangerinder i den elektroniske genre?
Heidi Mortenson: Mørk EP
Med fremhævet testosteronfyldt kvindelighed udfolder Heidi Mortenson over fem skæringer sin vitale, bombastiske og nærmest betonkubistiske electro-dystopi.
Breton: Other People’s Problems
Er du på udkig efter en kompleks, poppet og dansabel udgave af indietronica anno 2012? Engelske Breton giver et mærkværdigt, genrehoppende og strålende bud på sit debutalbum.
Lis Er Stille: Nous
Aarhusianske Lis Er Stille imponerer på kvartettens fjerde udspil, hvor armbevægelserne og de i forvejen storladne udtryk ikke kan blive store nok.
The Magnetic Fields: Love at the Bottom of the Sea
Stephin Merritt skæve indiepop er stadig interessant, selv om han ikke helt når på omgangshøjde med mesterværket 69 Lovesongs fra 1999.
CALLmeKAT: Where the River Turns Black
Kvinden bag katten, Katrine Ottosen, er ude med sit andet album. Man kan kende hendes keyboardglade lyd, men musikerne er flere, lyden større og vingerne stærkere. Det er vellykket pop fra ende til anden, men desværre rører eller imponerer det aldrig kraftigt undervejs.
Prinzhorn Dance School: Clay Class
Prinzhorn Dance Schools overdrevent ensartede og skrabede setup gør det vanskeligt for alvor at blive grebet af Clay Class, men monotonien og en tør humor undgår alligevel ikke at gøre indtryk.