The Rapture ved på deres tredje udspil ikke rigtig, hvad de vil, og så er det lidt svært at blive hængende.
Plader
Real Estate: Days
Real Estate har med Days udgivet deres mest strukturerede sange til dato. Lyd såvel som lyrik er mindre karakteristiske end på forgængeren – men hvad gør det, når bandet kan levere 40 minutters fremragende sommerpop.
Jens Lekman: An Argument With Myself EP
Den svenske indiecrooner Jens Lekman er kendt for at omfavne musikalske genrer, som andre kunstnere ville bevæge sig langt udenom. Han udfordrer smag og æstetisk dømmekraft. Den nye ep An Argument With Myself er ingen undtagelse.
Brian Eno: Drums Between the Bells
Seneste udspil fra ambientlegenden Brian Eno er en noget rodet affære. Spoken word-teksterne fungerer sjældent i samspil med musikken, og resultatet er hverken videre sammenhængende eller lytteværdigt.
Wilco: The Whole Love
Wilco har afsluttet et langt og lykkeligt ægteskab med Nonesuch Records, men The Whole Love er Wilco, som vi kender det: Smukt og skramlet.
Steven Wilson: Grace for Drowning
Porcupine Trees Steven Wilson står endnu en gang på egne ben. Grace for Drowning er i sandhed en alsidig og anbefalingsværdig musikoplevelse fra en alsidig kunstner.
Let Me Play Your Guitar: s.t.
Der vises flotte takter på debutalbummet fra det danske sidestykke til Fleet Foxes. Idéerne er gode og talentet til stede. Nu mangler de bare at lære at tegne uden for stregerne og overraske.
Paley & Francis: s.t.
Samarbejdet mellem Reid Paley og Black Francis lyder umidelbart som et lovende af slagsen. Men pladen er skrevet på tre dage, indspillet på to og fremstår til tider som et ret uambitiøst projekt.
Neon Indian: Era Extraña
Era Extraña eller 'Det var mærkeligt', som Google Translate hjælper mig frem til, er futuristisk elektropop med charme. Men i år 2011 er det nu ikke så mærkeligt.
Nils Frahm: Felt
Med yderst sagte anslag leverer Nils Frahm et smukt album bestående af simple melodier tilsat atmosfære fra det arbejdende pianos mekanik.
Birthgiving Toad: For Awkward Company
Dansk syrerock har med Birthgiving Toads debutalbum fået nye kræfter at sætte sin lid til. Og på 25 til tider korte minutter beviser kvintetten, at der er håb for genren endnu.
Wooden Shjips: West
Lidt har også ret – men uendeligt lange spacerockkompositioner fungerer altså bedst i Wooden Shjips' tilfælde. Derfor er West desværre et stykke under det niveau, som kvartetten tidligere har leveret.
Hooray for Earth: True Loves
Forestil dig Mew'sk kompositionsstorhed forenet med 80’er-synth-æstetik og vokal med tilbageholdt tristesse. Læg dertil et fyldigt og formfuldendt lydbillede, og så har du omtrent Hooray for Earths True Loves.
The Yes Wave: s.t.
The Yes Wave med Jeppe Cornelius i spidsen afsøger den mere eksperimenterende del af den alternative country.