Med The Greatest Ones Alive tager Sarah MacDougall endnu et skridt i retningen af en international karriere. Det luftige har en tendens til at blive lidt overfladisk, men opvejes af selvironien og den underfundige humor, der kontrasterer med det melankolske.
Det gik sørme hurtigt! Med kun én ep i bagagen er Ulige Numre allerede på alles læber. Læs, hvordan det kan gå til!
Med Amerika udgiver The Migrant sit andet udspil, og selvom albummet emmer af texansk folkstemning, formår Bjarke Bendtsen alligevel ikke at skabe et fuldendt folkalbum.
Hvis man skal tro debutalbummets titel, har Bristols store dubstephåb set lyset. Desværre er det ikke genrens fremtid, der glimter i Jokers øjne – han er snarere blevet blændet af hitlisternes rampelys, og The Vision er endt som noget rod.
Tredje udspil fra belgiske Black Box Revelation har sine rødder helt tilbage i de gode, gamle 70’ere. Det er der i sig selv ikke noget nyt ved, men belgierne gør det bedre end de fleste.
Modeselektors nye, genrehybride udspil er et enormt talentdrevet og velkomponeret bekendtskab. Passager med dødvande gør dog, at pladen især indbyder til at opleve manipulationerne live, når duoen snart lægger vejen forbi Danmark.
Har Feist lavet et album med adult contemporary-muzak? Det er i al fald glimrende at spise sin aftensmad til.
Den tyske prepared piano-ekvilibrist og den islandske cellist sender lytteren til søs med en liveoptagelse, hvor de maritimt inspirerede lydbilleder er knugende. Mørket og dramatikken gør mere indtryk end melodierne.
Endless Now er faktisk et udmærket Dinosaur Jr.-album - hvis det da var lavet af Dinosaur Jr. Og i stedet føler man desværre bare, at man hørt Male Bondings andet album utallige gange før.
Over seks lange numre udforsker Sandro Perri med musikalske lag melodiernes bæreevne udi variationer over folkgenren, uden at han på noget tidspunkt taber lytteren.
Med War of Roses udgiver Ulver et ottende album, der byder på storslåede og komplekse kompositioner med til tider monotone pasager og uden den store mængde af hooks.
Ashes & Fire driver af tårer, og den forpjuskede Ryan Adams giver de sympati-forpjuskede fans en portion velmenende emo for de unge på 40.
Med sit tredje fuldlængdeudspil giver John Maus sit bud på, hvordan 2011's popmusik skal lyde. Resultatet er ikke kun godt – det giver også plads til eftertanke.
Lykkes det i tredje forsøg for The Subways at nå nye højder? Deres britiske poprock hjælpes på vej af produceren Stephen Street, og spørgsmålet er, om han kan overføre en smule af sin britpop-magi til bandets sange.
