Soloprojektet Holm viser sig på debut-LP'en Why Don't You Dance som et velfungerende fartøj for Mikkel Holm Silkjærs voksende evner som sangskriver.
Plader
Reptaliens: Multiverse
Amerikanske Reptaliens’ tredje album, Multiverse, lyder som én lang, halvdoven solskinsdag. Blid stemme møder repeterende guitarmelodier i skøn forening, og trods pladens ensformige udtryk bliver det aldrig kedeligt.
Bill Callahan & Bonnie Prince Billy: Blind Date Party
Bonnie 'Prince' Billy og Bill Callahan har slået sig sammen med alle vennerne fra Drag City-labelet på et dobbeltalbum, der udelukkende består af covers. Albummet bobler af energi, leg og overraskelser, men det varer lidt for længe og vil måske lidt for meget.
Yard Act: The Overload
Britiske Yard Act indløser på The Overload ikke helt forventningerne med et postpunk/spoken word-album, der rummer en del virkeligt stærke numre, men også for meget, der glider ind ad det ene øre og ud ad det andet uden rigtigt at efterlade sig noget. Det er en skam, for når Yard Act er bedst, er de altså virkelig gode.
Natlyst: Vemodig
På aarhusianske Natlysts andet album har bandet simpelthen formået at transformere lyden af deres debutplade gennem et andet medium. Vemodig er et intenst og overjordisk ambient-popunivers for den tålmodige lytter.
Plader vi overså 2021
Vi er nu nået til vejs ende med tilbageblikket på året, der gik. Traditionen tro kommer her et overblik over nogle af de bedste plader fra 2021, som gled under radaren, men som redaktionen gerne har ville fremhæve på falderebet.
Årets bedste plader 2021: De individuelle lister
Redaktionen gør status på 2021 og præsenterer her de individuelle årslister fra de deltagende skribenter i afstemningen om årets bedste plader.
Årets danske plader 2021
Redaktionen gør status på 2021 og kårer årets 10 bedste danske plader.
Årets udenlandske plader 2021
Redaktionen gør status på 2021 og kårer årets 20 bedste udenlandske plader.
Nyt Liv: Den døde sol
Den døde sol er dansksproget hardcore i ligefremhedens tegn, og Nyt Liv lyder på deres anden plade kun endnu skarpere og endnu mere klar til at servere livets kolde facts direkte til dit ansigt.
Dinner: Dream Work
På sit tredje album leverer Dinner først og fremmest et roligt og helende værk. Dream Work er lyden af at være på vej hjem fra klubben efter at have danset hele natten, hvor solen i LA er ved at stå op til lyden af reflekterende, elektronisk indie-pop.
Damon Albarn: The Nearer the Fountain, More Pure the Stream Flows
Albarn smider pop-håndklædet i ringen og cementerer sig som den følsomme virtuos, han også er. Hans seneste album er dragende og i et overraskende format, hvor de enkelte små rytmiske spirer konstant trues med at blive smidt ned i en mørk, symfonisk afgrund, men er også en smule svært at lytte til.
Of the Wand and the Moon: Your Love Can’t Hold this Wreath of Sorrow
Of the Wand and the Moons første album i 10 år er storladent, forførende og dunkelt. Med en eminent god produktion og en buldrende dyb røst trækkes man igennem ti atmosfæriske stykker musik, der byder på messende neofolk, 60’er-inspireret singer-songwriter og endda larmende post-rock.
Gro: Columna
Elektropopdebuten fra musikeren og produceren Gro er overraskende opløftende, men rammer bedst når den eksperimenterer og skaber eventyragtige landskaber i sine produktioner.