Nyheder

To Rococo Rot spekulerer på heste og udgiver album

Bare fordi man spiller en slags krautrock, behøver man ikke være bange for at klæde sig i en frisk pink nuance.
Skrevet af Mikkel Arre

Det er efterhånden en del år siden, at der er kommet en rigtig god plade ud af tyske To Rococo Rots bevægelser i grænselandet mellem organisk electronica, postrock og krautrock.

Bare fordi man spiller en slags krautrock, behøver man ikke være bange for at klæde sig i en frisk pink nuance.

Bare fordi man spiller en slags krautrock, behøver man ikke være bange for at klæde sig i en frisk pink nuance.

Trioens seneste fuldlængdealbum, Hotel Morgen, der udkom i 2004, var lidt af en skuffelse, og ep’en abc123, der i 2007 hyldede skrifttypen Helveticas 50-årsjubilæum, kom heller ikke for alvor op at ringe.

Ikke desto mindre lyder de nyeste bulletiner fra Berlin-bandet ikke helt uinteressante. Ikke blot er der heste, klokker og et skib på tracklisten til trioens syvende regulære fuldlængdealbum, Speculation, der udkommer 29. marts. Næ, en del af pladen er også indspillet sammen med Jochen Irmler fra det legendariske krautrockband Faust. Nogle af numrene er således resultatet af improvisationer mellem To Rococo Rot og Irmler – men al frygt for, at det er uendelige jamsessions, der præger Speculation, kan omgående lægges til ro. Kun et enkelt af numrene når op over de fire minutter; dette er titlerne:

1. Away
2. Seele
3. Horses
4. Forwardness
5. No Way To Prepare
6. Working Against Time
7. Place It
8. Ship
9. Bells
10. Friday

Og her er et klip fra sidste årtusinde, hvor To Rococo Rot udgav den aldeles strålende The Amateur View, der indeholdt singlen “Cars”:

Leave a Reply