Salli Lunn udsender en længe ventet debutplade, der lover godt for bandets fremtid og sommerens koncerter. Men det hele er desværre ikke lutter lagkage.
Plader
Dad Rocks!: Digital Age EP
Frontmanden fra Mimas - aka Dad Rocks! - aka Snævar Njáll Albertsson - har begået en ep, der primært udmærker sig ved et vidunderligt tekstunivers. Rent musikalsk falmer den hen ad vejen.
Justin Rutledge: The Early Widows
Efter den enormt skuffende Man Descending forsøger den tidligere så mageløse Justin Rutledge at tilbageerobre sin musikalske relevans. Det sker med The Early Widows, der desværre formår at tage alt det værste fra forgængeren og forværre det yderligere.
Yellow Swans: Going Places
Otte år brugte Yellow Swans på at tilkæmpe sig en plads øverst i noisepyramiden, hvorefter de for to år siden drejede nøglen om. Det gør det opsigtsvækkende, at alt falder på plads på Going Places – gruppens uigenkaldeligt sidste støjudladning.
General Fiasco: Buildings
Nogle kunstnere er forud for deres tid - andre er bagud. Desværre for nordirske General Fiasco falder de med debuten Buildings i sidstnævnte kategori.
Meth, Ghost and Rae: Wu-Massacre
Tre af Wu-Tang Clans bedste rappere slår sig sammen på den meget pludselige og uventede Wu-Massacre. Det er blevet til en sølle omgang slendrian, som ingen kan være tjent med.
Aloha: Home Acres
Home Acres er Alohas til dato lettest tilgængelige udgivelse. Det kan måske hæmme dens holdbarhed, men en række fremragende popsange, sat i tone af et eminent sammenspillet band, får den her og nu til at fremstå som en stærk udgivelse.
Caribou: Swim
Dan Snaith har vendt ryggen til den 60'er-inspirerede psychpop og krautrocken. I stedet serverer han en pumpende portion psykedelisk electrohouse. Det fungerer godt, men noget højdepunkt i karrieren er det ikke.
Tako Lako: Kick Start EP
Tag med, når jeg fortaber mig i fransk antropologi, Roskildeminder og rejsebeskrivelser fra en tur til balkanmusikkens fødeegn.
Simon Gylden: Debilitated Deliberations on Death – the Stoopid Old Anti-Pro Trilogy vol. 2
Jeg tror bare, jeg lader titlen svæve. Så kan du selv bestemme, om du vil læse en anmeldelse, der måske (ikke) giver mening…
Bumsestilen: Ude af trit med flokken vol. 1
Bumsestilens rap imponerer, men giver også eksempler på de sygdomme, der tilsyneladende trives i dansk rap og trækker niveauet ned.
Youth Pictures of Florence Henderson: s.t.
Youth Pictures of Florence Henderson er tilbage med et nyt udspil, denne gang bogstavelig talt bygget op omkring billeder i form af en poetisk visuel bog, der komplementerer bandets melankolske og fine postrock på strålende vis.
Elektronavn Sacred Songbook: Letters from Emptiness
Letters from Emptiness er eksperimenterende freefolk, der prøver for meget og ender med at lukke lytteren ude.
Harlem: Hippies
Indiepop pakket ind i fuzz og lo-fi-æstetik er det, de unge vil have. Og det er præcis, hvad de får på Hippies. Det virker dog ikke, som om Harlem på nogen måde fedter for lytteren. De kan bare godt lide at spille popmusik.