Sangeren fra The Beta Band er tilbage under eget navn. Og mens hans gamle band havde en nedadgående formkurve, præsterer Mason aldeles gedigen pop med insisterende rytmik og store følelser.
Plader
Woven Hand: The Threshingfloor
Dommedag er tættere på end nogensinde før. I hvert fald hvis man spørger Colorado-prædikanten David Eugene Edwards.
Eddy Current Suppression Ring: Rush to Relax
Eddy Current Suppression Ring spiller den type musik, der fungerer bedst som baggrundstapet til Fosters-øl og barbecue med gutterne, og efter at have skamlyttet albummet alene er jeg parat til at blive one of the boys.
Erykah Badu: New Amerykah Part Two (Return of the Ankh)
Efter sin tilbageerobring af kunstnerisk relevans for to år siden er Erykah Badu klar med anden del af sit New Amerykah-projekt. Igen er der en masse at komme efter på pladen, der er mere soulfuld og analog end sin digitale og hiphoppede forgænger.
Figurines: Lucky to Love EP
En ep – hvorfor? Skal man virkelig nøjes med forretten, når man nu både vil have hovedret og dessert? Tja, åbenbart. Jeg har det lidt svært med disse minialbums, men det skal ikke overskygge det faktum, at Figurines har rimelig godt styr på paragrafferne.
Sage Francis: LI(F)E
Med Califone i ryggen har Sage Francis kastet sig ud på raprockens porøse fundament, men kun enkelte gange træder han gennem underlaget.
The Deer Tracks: Eggegrund EP
Eggegrund svæver på en nordlysende sværm af elektroniske dråber og storladne dybder. Kan man andet end at lade sig rive med?
Spejderrobot: Manden med de usynlige hænder
Danske Spejderrobot har på sit andet album lagt de mange finurligheder og lag fra debuten på hylden og erstattet dem med mere dub. Det giver desværre et lidt kedeligt resultat, der er præget af repetition.
So Like Dorian: Stranger EP
So Like Dorian ønsker på en gang at være det 'fremmede' friske pust på den danske scene for alternativ folk samt den fremmede, der bliver din nye bedste ven. Ingen af delene lykkes desværre i denne omgang.
Lone Wolf: The Devil and I
Med sit første album under kunstnernavnet Lone Wolf udgiver engelske Paul Marshall en plade, der byder på musik, som på en gang er eftertænksom, melankolsk, optimistisk og det meste af vejen bare smuk.
Crystal Castles: s.t. (II)
Crystal Castles lokker med messende kor og støjende synth, så man ender fortumlet og forvildet allerdybest i skovens vibrationer.
Thee Attacks: That’s Mister Attack to You
Danmarks nyeste garagerockcombo Thee Attacks drøner ufortrødent ud ad en for længst udforsket musikalsk sti. Men de gør det glimrende. Og der er bestemt muligheder og talent i det velspillende Aalborg-band.
Black Francis: Nonstoperotik
Det lyder, som om Black Francis på Nonstoperotik forsøger at gøre op med den musikalske fortid, som han samtidig refererer til. Og som det kan være nok så svært for en mand som ham at leve op til, uanset hvad han gør.
The National: High Violet
Så er den her langt om længe. The Nationals med spænding imødesete opfølger til det seneste årtis to stærkeste back-to-back-udgivelser. High Violet er ikke endnu et pletfrit mesterværk, men den står mål med de fleste forventninger, og den skuffer ikke.