Peter Broderick udgiver her en samling tidlige kreationer, der er så kedelige, at det virker unødvendigt, at de overhovedet er blevet udgivet.
Plader
Taken by Trees: East of Eden
Svensk sangerinde møder pakistanske sufimusikere, og sød musik opstår. Det skete i hvert fald til sidst for Victoria Bergsman efter en hård rejse i Pakistan. Resultatet er eventyrligt - og så er der et Animal Collective-cover oven i hatten.
Quist: Ws – From London E8
Titlens Ws henviser til det håndtegn, der pryder forsiden af Quists album, og som sammen med ytringen »Whatever!« bruges af london'ske teenagere om noget, man er komplet ligeglad med. Ironisk, men sandt.
The Silent Section: A Final Delirium
Megalangt og megaambitiøst. Normalt to positive beskrivelser, men på A Final Delirium, danske The Silent Sections første udspil, kammer det over. Det er dygtigt og velspillet, men lyden bliver for kompliceret, og albummet er for svært at komme igennem.
Simon Gylden: Stoopid Love Songs
Stoopid Love Songs er det første album i en trilogi, der kredser om kærlighed, død/sex og ensomhed. Om det ikke er tre sider af samme eksistentialistiske sag, kunne man nok diskutere, men albummet tager i hvert fald sit emne ganske let.
Karo: Sing Out, Heart
Ærlige og kærlige Karo har fået fingrene i en guitar, lært et par akkorder og klimprer nu ellers derudad i klassisk singer/songwriter-stil.
The Mountain Goats: The Life of the World to Come
På sit nyeste album har The Mountain Goats taget et grundigt tag i Biblen, og det er der kommet et lille, stille, underfundigt og underspillet konceptalbum ud af. Her skal lyttes godt efter, så er man advaret, men det er bestemt umagen værd.
Atlas Sound: Logos
Bradford Cox' øre for uimodståelige popmelodier er i dén grad intakt på andet album under aliaset Atlas Sound, men trods tre af årets måske bedste numre, er det ikke det mesterværk, det mere og mere virker, som om Cox blev sat på jorden for at levere.
The Skygreen Leopards: Gorgeous Johnny
Skal man male et billede af Gorgeous Johnny, må det blive af et folkevognsrugbrød med et kæmpe peace-tegn på siden. Det var muligvis det helt store for 40 år siden, men The Skygreen Leopards kommer altså aldrig på Woodstock.
Times New Viking: Born Again Revisited
På fjerde plade, Born Again Revisited, har Times New Viking fået en lidt renere lyd. Men Ohio-trioen er stadig et smadret, kompromisløst og charmerende foretagende, der ikke glemmer de gode melodier i deres – objektivt set – dårligt producerede sange.
Brother Ali: Us
Brother Ali fremlægger verden for sin lytters ører over klassiske hiphopbeats, men en time over samme skabelon tager energien ud af lytteoplevelsen.
Claus Handberg: In a Sense
Digter, billedkunstner, fotograf og nu også musiker. Claus Handberg har mange jern i ilden, men måske der skulle fyres lidt mere op under det musikalske, hvis det virkelig skulle brænde igennem.
Giana Factory: Bloody Game EP
Giana Factorys debut-ep Bloody Game rummer nogle lovende elementer og en pæn portion ambition, men hvad bandet rent faktisk vil med denne udgivelse, er stadig en smule uklart.
Niceland: Make No Sound
Nicelands brune debutplade Make No Sound kunne jeg godt have været foruden.