Fransk afmagt. Knitrende molpigmenter og afgrundsstemning. Brusk mellem brynene og spændte muskler i et stramt ansigt – det er ikke helt for sjov, det her. Velkommen til Trikolorens sorte rande under øjnene.
Plader
Lissy Trullie: Self-Taught Learner EP
Du er 25 år, du er model, du bor i New York, du har en attitude, du samler et band og udgiver en fræk og flabet ep, der sparker røv. Hvor er fejlen? Lissy Trullie skulle have holdt sin attitude til de New York'ske art galleries, hendes musik er nemlig kedelig.
Bad Lieutenant: Never Cry Another Tear
Never Cry Another Tear bliver – på trods af vellyd og smukt sammensatte popsange – hurtigt ligegyldigt og upersonligt. Et album, der smukt beviser, at tekniske evner og dygtige producere ikke er nok, hvis ens værk skal huskes længere end sæsonen ud.
The Fine Arts Showcase: Dolophine Smile
Den svenske gruppe er tilbage med sit tredje album, hvis grundtone er præget af kærestesorger. Kombineret med efterårets regn og rusk er der udsigt til en lettere deprimerende omgang. Heldigvis skinner solen for enden af tunnelen.
Mimes of Wine: Apocalypse Sets In
Med Apocalyse Sets In er vi ovre i noget, der minder om et fragmenteret mix, en semisvær hybrid mellem PJ Harveys vokal, to arme og ti fingre fra Tori Amos' torso blandet med de bevidste slåfejl fra Chan Marshalls hænder.
Raekwon: Only Built 4 Cuban Linx… pt. II
Fremtiden åbner sig på vid gab, når man lytter til Only Built 4 Cuban Linx… pt. II. Her er alt, hvad dit hiphop-hjerte begærer.
The Parlotones: A World Next Door to Yours
The Parlotones er på banen med et lidt ligegyldigt album, som forkæler med velkomponeret radiorock. Desværre bliver det ikke til mere end det.
Ethernet: 144 Pulsations of Light
Tim Gray udgiver under navnet Ethernet et album, som du kan lytte til som normal musik. Eller gør som denne anmelder: Luk øjnene og meditér!
January Jaunt: The Polar Shift EP
January Jaunt smider en sidste ep på gaden, inden de lukker og slukker, med ordene om at de ikke længere har inspirationen til at fortsætte. Selvom ep'en er veludført, synes den dog også at understøtte gruppens udsagn.
Willard Grant Conspiracy: Paper Covers Stone
Rå, intuitiv og minimalistisk. Det niende album fra Willard Grant Conspiracy er en retrospektiv rejse ind i bagkataloget, hvor nye og gamle sange bliver præsenteret i et live-lignede format, med løse strukturer og plads til eksperimenter.
I Got You on Tape: Spinning for the Cause
I Got You on Tape leverer på deres tredje udspil et potpourri af interessante elementer fra deres repertoire. Det resulterer i et album, der virker en anelse for bekendt og monotont, men som med tiden åbenbarer sit potentiale.
Twins Twins: Until Dawn
Twins Twins har lavet alle tiders studentercafe-soundtrack, hvor de dansable popmelodier lægger bund til de neongrønne refleks-tekster.
Julie Maria: Yaguar
Forestil dig Sys Bjerre i en mere voksen og retorisk stærkere udgave og med nogle mere interessante indrømmelser bag sig. Det bidrager til en ganske velproduceret plade, hvor der er plads til at være øm lillepige og stærk og selvstændig kvinde.
The xx: xx
Den unge engelske kvartet The xx debuterer med et formfuldendt album med velkomponerede og dygtigt udførte minimalistiske popsange. The xx imponerer, men er alligevel ikke fuldt ud overbevisende.