Great Lake Swimmers lægger mere og mere tryk på popelementerne i folkpoppen. Og selv om Lost Channels ikke udvider specielt mange horisonter, lykkes folkpopprojektet ganske godt.
Plader
White Lies: To Lose My Life
White Lies er forståeligt nok kæmpestore i England lige nu. Med deres storladne, pompøse og energiske indierock er der en vis sandsynlighed for, at de også kan blive det i Danmark.
Fever Ray: s.t.
Har du tabt dit hjerte i en blank, sort sø? Så skal Karin Dreijer, den ene halvdel af The Knife, nok hjælpe dig med at komme over det med sin gotiske, iskolde synthpop. Sterile synthflader glider under klare beats på hendes selvbetitlede solodebut.
Black Lips: 200 Million Thousand
Et af USA's bedste garagerockbands er ude med deres femte album. Hidtil har de udviklet sig voldsomt fra plade til plade, samtidig med at de lyder umiskendeligt som sig selv, og 200 Million Thousand er ingen undtagelse. Et helt nyt, sært udtryk fra et af scenens mest egensindige orkestre.
V/A: Dark Was the Night
For 20. gang er en række navnkundige musikere gået sammen om at kreere en endog meget lang dobbelt-cd til fordel for kampen mod hiv og aids. Denne gang er den folkede indie i spotlyset, og resultatet er tæt på at være så godt, som konceptet nu engang tillader.
N.A.S.A.: The Spirit of Apollo
Et stjernebesat album forsøger at forene verden i én stor fredsfest med nogle højtflyvende tanker, der drukner i et ugennemført projekt. Der er en del gode hiphop-sange, men budskabet synker til bunds i overfloden af samarbejder.
J.Tillman: Vacilando Territory Blues
Amerikanske Josh Tillmans nye album er fyldt til randen med både sørgmodige, drømmende og smukke lydlandskaber med akustisk guitar, piano og cello som dominerende instrumenter. Man bydes velkommen til et mørkt univers, men kærligheden eksisterer, og Tillman sørger hele tiden for, at man kan ane en lyssprække.
The Phantom Band: Checkmate Savage
Menneskedyret er udrydningstruet. I den anledning har skotske The Phantom Band lavet en yderst kompetent artrock-plade, der dog ikke bringer dem helt op i den alternative rocks superliga, hvilket lader til at være ambitionen.
Julie Doiron: I Can Wonder What You Did with Your Day
I krydsningen mellem singer/songwriter og indierock/pop byder Doiron på 12 øjeblikke fra livet med kærligheden. Det er såre simpelt, men Doirons charmerende stemme og skarpe blik for hverdagens detaljer gør, at I Can Wonder... alligevel rammer plet.
Mikael Simpson: Slaar skaar
Indtil nu er det ikke lykkedes Mikael Simpson at udgive et decideret dårligt album. Det gør han heller ikke med Slaar skaar. Lyrisk har han været skarpere, men lyden og produktionen har næppe være bedre.
The Broken Beats: You’re Powerful, Beautiful and Extrodinary
The Broken Beats brænder igennem, leger, roder, brækker deres musik over og sætter den sammen igen, og resultatet er både iørefaldende og forvirrende.
Mellemblond: Ude af mine hænder
Mellemblonds poetiske brug af det danske sprog tilraner sig naturligt nok allerførst opmærksomheden. Men trioens bluesinfluerede rocksange er så facetterede og fængende, at Ude af mine hænder også er en grundlæggende god rockplade.
Pocket Life: Umlaut Songs
Kildrer det i systemet efter enslydende kedsommelighed, der er vagt inspireret af americana og Nikolaj Nørlund, så er der ikke noget, der bør forhindre dig i at gå i flæsket på århusianske Pocket Life. Bare gå til den. Jeg skal ikke stoppe dig. Men måske, måske, kan jeg få dig til at tænke over det bare en ekstra gang.
Murcof: The Versailles Sessions
Den mexicanske elektroniske kunstner Murcof bevæger sig væk fra fremtidens lyde og koncentrerer sig i stedet om det sene 1700-tal på sit seneste udspil, The Versailles Sessions. Det slipper han helskindet fra, men uden at efterlade sig dybe spor.