Garagerockeren Graham Day er stadig i fuld vigør og har stadig fokus på at være outsideren, der betrager borgerskabet og det etablerede samfund udefra. Perspektivet har bare ændret sig: Det er nu den midaldrende mand, der udpeger sine kæpheste.
Plader
The Secret Machines: s.t.
Om en rødvin er god, varierer fra år til år, og der er mange grunde til, at man ikke konsekvent skal købe den samme flaske hvert år. Det gælder åbenbart også for The Secret Machines. Deres tidligere udgivelser holder et helt andet niveau end deres seneste udspil, som klart kan drikkes, men den lange eftersmag og overvældende duft udebliver.
Deerhunter: Microcastle
Deerhunter laver en opvisning i, hvordan man skruer en flok gode sange sammen og kører dem gennem et halvt årtis rockhistorie uden at lave en rodet plade eller miste sit eget udtryk. Pop er kodeordet her, men hvordan pokker det kommer til at lyde så godt, er et mysterium.
Glasvegas: s.t.
Skotske Glasvegas ankommer med den voldsomst tænkelige hype i ryggen, og de manifesterer på denne debutplade deres helt eget udtryk på både godt og ondt. Melodierne og sangmaterialet er decideret fremragende, mens tekstuniverset og det samlede udtryk udarter sig til en nærmest bizar oplevelse.
Gregory & the Hawk: Moenie and Kitchi
Jeg tænkte på Felicity et par gange. Og (selvfølgelig) på Joanna Newsom. Men jeg blev også lidt overrasket. Musik og genre adskilles og forsones hos Gregory and the Hawk, hvor noget uens og heldigt upassende blander sig med det efterhånden traditionelle, skæve folk-udtryk.
Ten Kens: s.t.
Canadiske Ten Kens forsøger på deres selvbetitlede debutskive at gabe over elementer fra støjrock, surf, postrock, rockabilly, psykedelisk stonerrock og country. Det ambitiøse forsøg resulterer dog desværre i, at den musikalske kæbe går af led.
Antony and the Johnsons: Another World EP
Alt er, som det plejer at være. Sangene er fremragende, vokalen er helt sublim, og man nagles endnu en gang til gulvet. Eller gør man? Denne anmelder er så meget i tvivl, at han har afsagt ikke bare én, men to domme.
Simon Bookish: Everything/Everything
Den poesibesatte lytter vil finde megen forundring i denne englænders famleri med lyd og ord. At det så omsættes i en kompot af ekstravagante anstrengelser, må man sluge råt. Bekymringen bliver dog ved antallet af lyttere, der vil hoppe i en kemisk flod af eksalteret kompositionsmusik og spoken word.
Le Fiasko: s.t.
Den længe ventede debut fra det medlemsstærke indierockband Le Fiasko er en imponerende selvsikker plade, der rækker ud mod scenens bedste, men så absolut har sit helt eget udtryk. Et udtryk, der er både poetisk, filmisk og særdeles inspirerende. Her er eksempelvis 10 stemninger, pladen har inspireret...
My Beloved: Force Feeding Love
Instrumental musik noir med gæstevisit fra Current 93's John Contreras stikker sit grimme ansigt frem og griner dig lige op i ansigtet. Støjende guitarer og smertefuldt storladne lyd- og klangflader spredes ud over den sagesløse lytter. Men også i det grimme finder det smukke en sprække at kravle ind i.
Marybell Katastrophy: The More
Efter to roste ep'er udgiver Marybell Katastrophy, der bl.a. består af tidligere Tiger Tunes-medlemmer, deres debut. Men de har desværre forgrebet sig på elektronikkens uanede muligheder og saboteret deres ellers fine popsange.
Madlib the Beat Kondukta: WLIB AM: King of the Wigflip
Selvom teksterne ikke altid er lige interessante, er det her uden tvivl hiphoppens creme de la creme. Som Guilty Simpson rapper på "Blow the Horn on ’Em": »I’m in my own league«. Det er Madlib i sandhed også. Og det er en fornøjelse at lytte til.
Kings of Leon: Only by the Night
Er Kings of Leon verdens største rockband? Og er Only by the Night årets album? Trods hype og radiotække lyder et ubetinget nej, også selvom jeg nok skal kæmpe mig frem til de forreste rækker på Orange Scene for at synge med.
moi Caprice: We Had Faces Then
Den meditative britpop kalder indimellem på handling, og selvom jeg har det svært med weltschmerz, suger denne gode og ekstremt velproducerede plade mig ind i sit univers. Får mig til at ønske, at jeg var alene med en god flaske rødvin eller tre. I december. I en kano.