The Underwaters debutalbum er en blandet fornøjelse af post-grunge og pop-metal, der støtter sig til en flittig brug af elektroniske hjælpemidler.
Plader
Cynical Son: Hollow
Faith No More-light.
Jay Farrar: Sebastopol
Jay Farrar vender langt om længe tilbage. Et rart genhør som desværre hæmmes af en skramlet lyd og lidt for tydelig Neil Young-inspiration.
Pixies: Wave of Mutilation – Best of…
Mange ting kan siges om best of-opsamlinger, især når der end ikke er tale om den første af slagsen, som det er tilfældet med Pixies. Ikke desto mindre er denne plade en god introduktion til alle dem, der aldrig har fået hørt Pixies, og en rar påmindelse om et godt bekendtskab med et suverænt band for resten af os.
Bluebottle Kiss: Come Across
Bluebottle Kiss' femte fuldlængde-udspil drager lytteren igennem en tyst fortælling. En rejse, der både byder på små perler og en række klichéer.
Soul Junk: 1958
Soul Junks seneste album er en udknaldet mikstur af hiphop, electronica og psykedelisk indierock. Det er sprængfarlige sager, og det kan varmt anbefales.
Claus Hempler: Hempler
Coveret afbilder den genopstandne Claus Hempler som en cool charmeur. Det oser af klasse, men hvis man kratter lidt i overfladen, viser det sig desværre, at det for størstedelens vedkommende er distanceblænding: Det er rutineret, men også rutinepræget for en debut.
Pedro the Lion: Achilles Heel
Efter tre fine plader savner man lidt nytænkning i Pedro the Lions univers. Archilles Heel er David Bazans svageste afkast.
Rufus Wainwright: Poses
På sit andet album folder en af de allerbedste singer/songwritere sit talent længere ud end tidligere – tænk, hvor godt det kan blive på den næste plade...
Green Concorde: s.t.
Joy Divisions dystre storbymusik vækkes til live med Green Concorde. Lyden af den kolde metropol rammes næsten til perfektion, men udspillets sange taler ikke deres tydelige sprog om, hvor meget dette unge band kan.
Eskobar: A Thousand Last Chances
Til tider smukt, til tider alt for anonymt. Det er rent ud sagt en blandet fornøjelse at lytte til svenskernes seneste album.
Yellowish: Solid Ground
Der skulle gå seks år og udgives seks ep'er, inden århusianske Yellowish fik deres første fuldlængde i handlen. Solid Ground byder på flere vellykkede og stemningsfulde indiepop-numre samt glimrende støjrock-elementer og er en solid debutskive.
Viva Vertigo: Viva Viva
Et tæt samarbejde med Mick Grondahl og Sune Wagner samt en fascination af beatkulturen er de vigtigste ingredienser i Simon Becks spændende debut.
Lost in the Garden: Demo
Københavnske Lost in the Garden har udgivet et udspil, hvor de hylder heavyrock og dyrker det simple i musikken – og det ender med at være både bandets styrke og svaghed.