Matthew Herberts kone debuterer som solokunstner – med godt resultat.
Plader
Ghost: Hypnotic Underworld
Den seneste plade fra det japanske hippie-kollektiv Ghost er en slem skuffelse, der ikke fortjener den klassikerstatus, som den allerede har fået.
V/A: Hello, We Are the Militia Group, Volume 1
The Militia Group har udgivet en kompilation, hvorpå de præsenterer alle de bands, de har i stalden. Kompilationen er lig så mange: Her er gode og dårlige ting, men det jævne er dominerende.
Sparkling: Waiting for an Accident
Sparkling spiller elektronisk rock på en måde, der får Massive Attack og Depeche Mode til at dukke frem i tankerne. Resultatet er lige så forudsigeligt og kønsløst, som man kunne frygte.
Mono: Walking Cloud and Deep Red Sky, Flag Fluttered and the Sun Shined
Japanske klangflader og postrock.
PJ Harvey: Uh Huh Her
PJ Harvey er af og til stille, men mest af alt frembrusende og rå på Uh Huh Her, hvor hun skærer ind til benet og svinger kniven med en hård, retfærdig hånd. Et stærkt album fra den moderne rocks stærkeste kvinde.
Nephew: USADSB
Nephew har vinden i sejlene, og opskriften dertil har vist sig virkningsfuld: rablende tekster på dansk og engelsk, popmusik med indiskrete nik i retning af 80’erne og Depeche Mode i særdeleshed, og så skal man ikke glemme de gode melodier. Jo, det fungerer alt sammen ganske godt.
Blonde Redhead: Misery Is a Butterfly
Blonde Redhead fuldfører sit stilskifte med en helstøbt plade, der byder på fire sangperler, men som også er en anelse kedelig i sin helhed.
Sterling: Solo danser mama sjus
Med Solo danser mama sjus har danske Sterling skabt et sprudlende og uimodståeligt debutalbum, der bringer de intelligente tekster og den langtidsholdbare musik tilbage på den dansksprogede popscene.
Some by Sea: Get Off the Ground If You’re Scared
Some by Sea har med deres debutalbum Get off the Ground If You’re Scared lavet et udmærket album, hvor de både viser tænder og potentiale – og at de er mere end bare en pastiche på Death Cab for Cutie.
Calibretto: Dead by Dawn
Dead by Dawn er et ganske forfærdeligt udspil fra tre amerikanske knægte med en grusom fascination af pulserende hammond-orgler.
Justin Rutledge & The Junction Forty: No Never Alone
Eminent mesterværk fra canadisk troubadour. Uden tvivl det bedste country-genren har præsteret de sidste mange år. En helt igennem fantastisk plade.
Ben Kweller: On My Way
Kwellers nye album er en tætpakket affære fyldt med sange, der er dømt til at blive nynnet. Han har dog udeladt de store sensationer.
Modest Mouse: Good News for People Who Love Bad News
Endelig udgiver Modest Mouse den egentlige opfølger til The Moon and Antarctica fra 2000, der i undertegnedes bog er intet mindre end et af den moderne indierocks mesterværker. Den nye plade med den lange titel er god, men er den god nok til ikke at skuffe bare lidt? Nej, det er den ikke.