Sigrídur Níelsdóttir kastede sig ganske usædvanligt først ud i sin musikalske karriere efter et næsten helt levet liv som 70-årig. Dette gjorde hun dog med stor succes, og det blev til hele 59 cd-udgivelser før hun døde i foråret i år. Hun har været inspirationskilde for mange islandske musikere, bl.a. Sigur Rós, Mugison og múm. Sidstnævnte bliver sammen med tidligere medlemmer af bandet omdannet til The Sigrídúr Experience på lørdag den 5. november, når de spiller deres versioner af et udpluk af Sigrídúrs sange. Det gør de lige efter portrætfilmen om hende “Grandma Lo:fi: The Basement Tapes of Sigrídúr Níelsdóttir” har premiere på CPH:DOX i Cinemateket. Denne aften spiller samtidig det danske band Dygong, og også Bedroom Community kigger forbi. Læs mere om eventet her