Tag - indietronica

Plader

Avey Tare: 7s

Med 7s er Avey Tare igen på banen med en ny dosis af sin legesyge og farverige sangskrivning, selvom det ikke altid opleves, som om at kreativiteten når hele albummet rundt.

Plader

Casper Clausen: Better Way

Med Better Way debuterer Efterklang-forsanger Casper Clausen som solist. Trods udfordringer undervejs lykkes han generelt med sine neo-psykedeliske kraut-eksperimenter på solid solodebut.

Plader

Caribou: Suddenly

Vandet på coveret af Caribous syvende albumudgivelse ser roligt ud, men under den blanke overflade syder og bobler det med idéer.

Plader

Byrta: s.t.

Færøske Byrta skaber med deres debutplade en kombination af catchy 80'er-beats og atmosfæriske toner, der det meste af tiden baner vejen for en interessant lytteoplevelse. Banaliteten lurer dog lige om hjørnet.

Plader

San Fermin: s.t.

San Fermin melder sig i perlerækken af musikere, der kombinerer klassisk musik med udtryk hentet fra indierocken. Har vi her at gøre med den næste Sufjan eller Olafur Arnalds? Nej, men San Fermin kan også selv på en debut med lidt mange gentagelser, men også flere spændende øjeblikke.

Plader

Troels Abrahamsen: Bipolar

Efter Vetos nye ep fra foråret og samarbejdet med Rune RK (under navnet Kölsch), som kastede et mindre hit af sig sidste år, er Troels Abrahamsen tilbage på egen hånd. Fri af pladeselskabers kontrol har han taget skridtet fuldt ud og præsenterer sin nok mest personlige plade til dato.

Plader

Baths: Obsidian

Obsidian lyder Baths umiskendeligt som sig selv, om end udtrykket er en kende anderledes. Lyden er mere organisk end på debuten, og lyrikken er præget af dyb melankoli. Hvor førstnævnte fungerer upåklageligt og mest af alt åbner op for en større og udtryksfuld lyd, er teksternes tristesse en kende mere svingende.

Plader

Ulrich Schnauss: A Long Way to Fall

På sit første soloalbum i seks år lyder Ulrich Schnauss stort set, som han plejer. Det er rigtig godt, når han rammer plet med sin formel af lette beats og små melodier pakket ind i en dyne - lige til at putte sig under. Men det sker alt for sjældent på det lidt for lange album.

Plader

Hundred Waters: s.t.

Den amerikanske kvintets bud på indie-electronica har sine smukke øjeblikke, men mister desværre også momentum hen ad vejen med luftige vokalarrangementer og langtrukne numre. Alt i alt en lidt lunken oplevelse.

Plader

Piano Magic: Life Has Not Finished With Me Yet

Livet har endnu ikke gjort det af med Piano Magic. Alligevel emmer det fransk-engelske kultbands 11. plade Life Has Not Finished With Me Yet af død og dommedag. Her er Piano Magic, som vi kender dem bedst: yderst deprimerende selskab, men til tider også uhyggeligt poetisk.

Plader

Altmodisch: Watches Fall Asleep

Altmodisch har som sædvanlig sans for den knugende indietronica-skæring, der emmer af melankoli og patos. Når københavnerne er allerbedst, er Watches Fall Asleeps vemod både smukt og rørende, men ofte er virkemidlerne for skævt doseret til at kradse sig ind til sjælen.

Plader

Michael A Grammar: Vitamin Easy EP

De fire gutter, der sammen står bag indietronica-bandet Michael A Grammar er kun 19-21 år gamle. Alligevel klinger deres debut-ep Vitamin Easy modent og velafbalanceret, og selvom den savner lidt energi, lover den godt for Nottingham-kvartettens fremtidige vej mod stjernerne.