De svenske retropoppere fortsætter, hvor deres seneste plade slap, mens de forfiner og viderefører et musikalsk udtryk, som både spiller efter og skubber til genrekonventioner og lytterforventninger.
Tag - folkpop
Mads Beldring: Papir
Folkrock-sangeren vil både være poetisk og politisk på sit tredje album. Men han lykkes ikke fuldbyrdet med nogen af delene på et album, hvor han skubber problemerne for meget væk fra sig selv.
2010’ernes bedste udenlandske plader: 30-21
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Tredjesidste omgang bruges i selskab med dobbelt op på Sufjan, samplekongernes genkomst og yngste Knowles' indtræden på den internationale scene.
2010’ernes bedste udenlandske plader: 50-41
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Øverste halvdel skydes blandt andet i gang med dobbelt op på Kanye og dobbelt op på fortryllende comebackplader fra 90'er-ikoner.
Kelsey Lu: Blood
Kelsey Lu bryder med genrernes takt og tone og cementerer sig selv og sit innovative udtryk med et scenisk, inspirerende og betagende debutalbum.
Fredagssinglr: Jade Bird – I get no Joy
Kvindernes Internationale Kampdag synges ind med et nummer af den kaliber, der bliver siddende på hjernen resten af dagen. Så er I advaret.
Cat Power: Wanderer
Der er ingen inderlighed tabt på Cat Powers 10. album, hvor Chan Marshall igen finder styrke i skrøbeligheden på Wanderers nænsomme folk-hymner, og på overbevisende vis genkalder sangskriverens tidlige albums uden at bero på tilbageskuende nostalgi.
Roskilde Festival 2018: Gurli Octavia, Rising
Gurli Octavia levererede en smuk, kraftfuld og melankolsk koncert, der – på trods af visse sving i sangkvalitet undervejs – var som en behagelig balsam for festivalgæsternes tømmermænd.
Charles Watson: Now That I’m a River
Med Now That I'm a River er engelske Charles Watson fra duoen Slow Club sprunget ud som både soloartist. Det er der kommet en vældig behagelig plade ud af, der trods sine højaktuelle temaer alligevel ikke rigtig formår at vælte nogen omkuld af begejstring.
Folkeklubben: Slå flint + release-koncert på Tønder Festival
Folkpop-trioen er klar med det tredje album i deres såkaldte danmarkstrilogi. Slå flint er et glimrende afsæt til det, Folkeklubben er bedst til: at være et nærværende liveband med noget på hjerte. Det demonstrerede de, da albummet havde "premiere" på Tønder Festival.
Roskilde Festival 2016: Whitney, 01.07.16, Pavilion
Den amerikanske duo Whitney startede festivaldagen på den bedste og blideste måde med numrene fra deres helt nye debutalbum, Light Upon the Lake inklusive hittet "No Woman".
Singlr: Ny lyd og video fra Out of Black, Jørck, Heidi Mortenson og My bubba
Så er der lidt letfordøjeligt nyt at læse, kigge på og lytte til i forskellige genrer.
Roskilde Festival 2015: The Tallest Man on Earth, 03.07.15, Arena
Hos svenske Kristian Mattson har bandet fået mere plads, og det klæder hans sange. Ikke mindst på en stor scene som Arena.
Courtney Barnett: Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit
Den australske singer/songwriter Courtney Barnett er ude med sit første album, Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit, der langsomt vokser og viser, at hun mestrer fortællingens kunst. Alt i alt en rammende debut, som med garanti vil cementere Barnetts urokkelige lyriske talent.
Heimatt: With You I Will Dance All the Way Through the Night. I Will Tie Your Hands and Go Blind. If You Just Let Me.
Det danske band Heimatt har været på lidt af en rejse og er igen klar med et udspil; denne gang deres debutplade, hvor titlen nærmest en lille rejse i sig selv. Med folkpop og -rock i bagagen følger Heimatt dog allerede betrådte stier og er ikke kommet særligt meget videre.
Erland & The Carnival: Closing Time
Erland & The Carnival serverer med Closing Time en klichéfyldt blanding af folk- og brit-pop, der er hørt bedre mange gange før. Alle musikalske idéer på albummet er allerede så gennemtestet, at man har svært ved at forstå, hvorfor man egentlig skal lytte til Erland & The Carnival.
Champs: Down Like Gold
De klassiske indierockere fra Champs bakser på deres debutalbum grumset folkpop sammen med en række fremragende melodier og giver slutteligt det hele et mystisk gospelpræg. Det er originalt og modigt, men lige en tand for selvhøjtideligt.
Sumie: s.t.
Af et debutalbum er det oplagt at forvente noget uslebent, utæmmet og sprudlende af kreativitet. Men har man disse forventninger til svensk-japanske Sumies debutplade, bliver man nok overrasket. Sumies selvbetitlede første album er langsomt, modent, velproduceret - og en smule ufarligt.
Brazos: Saltwater
Det andet udspil fra Brazos har mange spændende detaljer og vinder på umiddelbar vitalitet og spilleglæde – løsrevet fra regler og skabeloner. Men på bundlinjen fremstår albummet desværre for rodet og for langt fra et samlet udtryk.
Kadie Elder: s.t.
Debutalbummet fra danske Kadie Elder sigter bredt med en skævt balanceret blanding af elektropop og folk. Desværre rammer de skidt med deres lidet følelsesladede musik og enkelte catchy skud.