Klaus Thodsen
Jeg er fra et hjem med klaver, så er det sagt.
Ved klaveret sad min storesøster, men som regel kom musikken ikke længere end til hendes høretelefoner. Pladespilleren mindes jeg ikke har været tændt, men der var såvel The Beatles som The Dubliners i pladesamlingen.
Mine søskendes kassettebånd og cd'er med Guns N' Roses, Nirvana, Pearl Jam, Live, Queen osv, osv, blev derimod spillet på repeat, indtil de til sidst faldt fra hinanden. Forkærligheden for hårdtslående rock har siden forgrenet sig, og har med tiden resulteret i en dyb passion for de ofte mørke, melankolske og dystre musiklandskaber.
Favoritter
Guns N' Roses: Appetite for Destruction
Tool: 10.000 Days
Lis Er Stille: The Collibro
Mogwai: Happy Songs for Happy People
David Bowie: Heroes
Godspeed You Black Emperor: F# A# (Infinity)
Rolling Stones: Aftermath
The Evpatoria Report: Golevka
Savages: Silence Yourself
Hårdt, tungt, let, skævt og kantet. De fire postpunk-piger i Savages har høstet mange roser for deres debutplade, og der er flere på vej herfra. En yderst anbefalingsværdig debut!
Mudhoney: Vanishing Point
De aldrende grungerockere fra Mudhoney er på gaden med deres niende studiealbum og viser, at de trods tidens grådige tand stadig har noget at byde på.
The Shaking Sensations: Start Stop Worrying
Halvandet år efter deres debut er københavnske The Shaking Sensations tilbage med opfølgeren, der kun i perioder er på højde med sin forgænger.
Baby In Vain – Lad os nu bare kalde det rockmusik
Det er de færreste af os forundt at give koncert på Roskilde Festival og SPOT Festival. Det er endnu færre forundt at gøre det, inden man er fyldt tyve år. Når man så oven i købet er tre piger, der spiller rockmusik, er oddsene ved at være faretruende lave. Det er ikke desto mindre virkeligheden for den københavnske trio Baby In Vain, der, med en ny EP på vej, er klar til endnu mere.
Betting on the Mouse: s.t.
Godt to år efter deres debut-ep, er Betting on the Mouse tilbage med deres albumdebut. Et album, der har meget at leve op til – og sådan set lykkes ganske godt med det.
Midas Fall: Wilderness
Engelske Midas Fall er på gaden med deres andet studiealbum, som opfølger på den anmelderroste debut fra 2010. Wilderness rammer meget af stemningen fra forgængeren, selvom den aldrig kommer helt op at ringe.
Cheatahs: Extended Plays
London-baserede Cheatahs har netop sendt Extended Plays på gaden. Pladen er en klapsammen af bandets to ep-udgivelser Sans og Coared. Det er ikke superinteressant, men til gengæld hurtigt overstået.
A.V. Cronin: The Trophies
Den irskfødte singer/songwriter A.V. Cronin fra København debuterer med pladen The Trophies. Det gør han udmærket.
Steven Wilson: The Raven That Refused to Sing (and Other Stories)
Selvom det ikke når helt samme højder som sin forgænger, beviser Porcupine Trees Steven Wilson med sit nye soloudspil, hvorfor han er at betragte som en af de største inden for den progressive rock.
The Virginmarys: King of Conflict
Engelske The Virginmarys har allerede høstet mange roser for debutalbummet King of Conflict, der byder på benhård guitarrock fra ende til anden. Pladen fungerer, fordi vi allerede kender den fra ende til anden, inden vi har trykket på play.
Concrete Knives: Be Your Own King
Franske Concrete Knives er på gaden med en debutplade, der har en så sjældent set positiv energi, at man glemmer alt om sine egne foretrukne genrer og stilarter.
Ron Sexsmith: Forever Endeavour
Roen har for alvor bredt sig over singer/songwriter Ron Sexsmiths seneste album, Forever Endeavour, der trækker inspiration fra hans første udgivelser.
Undertoner introducerer: Caspian
Et af postrockens største navne er uden tvivl amerikanske Caspian. Bandet trækker lytteren med ind i et dynamisk lydunivers, der spænder bredt over de både tunge, trancelignende tilstande og de sagte stunder. Undertoner leverer her en lille guide til de vigtigste udgivelser fra bandets bagkatalog.
Isis: Temporal
Skønt Isis gik hver til sit i 2010, er de nu tilbage med et dobbeltalbum, spækket med hidtil uudgivne numre, b-sider og demoer. Ikke alle bands har så meget at byde på, at det ville skabe et interessant album, men Isis har.
Ny single og video fra Magnolia Shoals
Københavnske Magnolia Shoals slipper ny live-video. Se den her.
… And You Will Know Us by the Trail of Dead: Lost Songs
Texanernes rammer noget helt rigtigt med deres ottende langspiller. Der er gode melodier, og der er gode tekster. Det er ikke fantastisk kunst, men der mangler sgu egentlig ikke noget.
The Blue Van: Would You Change Your Life?
Når dit timeglas engang er løbet ud, har du så fået nok ud af livet? The Blue Van tager fat om livets store spørgsmål på deres femte studiealbum.
The Good The Bad: From 034 to 050
The Good The Bad er på gaden med deres tredje udgivelse. Deres elektriske Morricone-westernstil fremføres igen med stor dygtighed på alle pladens 17 skæringer. Det er flot, tiltrækkende og faktisk lige tilpas.
The Foreign Resort: Scattered & Buried
Danske The Foreign Resort er klar med opfølgeren til sidste års glimrende ep. Scattered & Buried er en samling af nye numre og remix af gamle. Der er ikke så meget nyt under solen, men det kunne man godt have ønsket sig.
Spector: Enjoy It While It Lasts
Med et ganske særligt fokus på air-play og fællessang, har Spector begået et debutalbum, der har sine gode øjeblikke, men også for få af dem. Det kan sparke gang i festen, og ikke så meget andet.
The Vaccines: Come of Age
Halvandet års tid er gået, siden The Vaccines’ debutalbum satte bandet fra London på det store musikalske landkort. Bandet høstede masser af anerkendelse, og Come of Age har således en tung og kompliceret arv at løfte. Det lykkes anbefalelsesværdigt godt.
Bloc Party: Four
Fire lange år er gået, siden Bloc Party sidst sendte nyt materiale på gaden. Frem for at søge nye grænser har englænderne søgt tilbage til lyden fra debuten i 2005.
The Heavy: The Glorious Dead
The Glorious Dead har kurs direkte mod Den Store Bog for Temasange til amerikanske tv-serier. Men det bliver albummet hverken mere spændende eller bedre af.
Arcane Roots: Left Fire
Debutalbummet fra engelske Arcane Roots byder på mere overskud, end det er normen fra et debuterende band. At tage live-versioner af egne numre med på sit første album, vidner om en selvsikkerhed, der lover godt for fremtiden.
Hellraiserten: We Have Such Sights to Show You
Den københavnske duo Hellraiserten viser stor alsidighed på sit seneste udspil. Det er en plade i konstant bevægelse til og fra forskellige genrer. Alligevel bliver det i sidste ende en blandet oplevelse.
