Albummet bærer titlen Oxy Music og er således både en kæk reference til Roxy Music, men mere eksplicit også relateret til den opiatepidemi, som har hærget særligt USA og via det udbredte smertestillende stof OxyContin har utallige overdoser blandt fortrinsvis fattige amerikanere på samvittigheden.
Det er imidlertid ikke temaet på “Best Life”, der i vanlig Cameron-stil er en hymne til tabermænd med store egoer og dårlig dømmekraft – eller hvad? For selvom Cameron altid har behandlet de skrøbelige og toksiske mandlige egoer i sine sange med en vis ømhed, så har han siden ægteskabet med skuespillerinden Jemima Kirke også opdyrket en blødere side. Musikalsk er “Best Life” dog ingen månelanding eller revolution, da Cameron bliver hængende i det velkendte og kitschede flødepop-univers fra Miami Memory. Lytteoplevelsesmæssigt kan det bedst sammenlignes med at iklæde sig sin gamle, slidte og elskede morgenkåbe. Det er ganske enkelt varmt, hyggeligt og velkendt. For selvom man måske kunne savne en anelse nyskabelse, så er det tydeligvis et lydunivers, der fungerer som fartøj for Camerons post-ironiske tekstunivers og persona.
Taget som enkeltstående værk, fremstår “Best Life” som et velfortjent og ironiserende dask til de sociale medier og ideen om, at man konstant skal præsentere de bedste sider og projicere succes på de onlineflader, som vores liv i stigende grad udspiller sig på.
»You say I shouldn’t worry / But you would never know how it feels to worry / ‘Cause you never had a presence / Online,« vræler Cameron eksempelvis på det herligt corny refræn, efter at have beklaget sig over, at hans posts aldrig trender og at han aldrig får reaktioner nok. Noget han selvfølgelig aldrig vil indrømme i virkeligheden, som det kommer frem i omkvædet:
»Yeah when they ask you how you’re doing / Baby don’t think twice / You say I’m out here / Living my best life.«
I samspil med musikvideoen – som i øvrigt er instrueret af hustruen – bliver tematikken løftet ud af internettets ekkokamre og gjort til en sød, omend en anelse makaber, historie om både uforbeholden kærlighed og en smertefuld hudsygdom, som giver én lyst til at klø sin hud til blods. (Nu er du advaret.)
Det er sødt, men samtidig tilpas mærkeligt til, at det ikke bliver alt for kvalmt.
Oxy Music udkommer 11. marts på pladeselskabet Secret Canadian, og Alex Cameron er allerede booket til DR Koncerthuset den 2. april. Mon ikke det også bliver til en lille festivaloptræden for australieren? Han spiller i hvert fald på Primavera Sound til juni og har været en flittig gæst på den danske festivalscene i tidligere år.