Koncerter

Roskilde Festival 2023: Pleaser, Gaia

Pleaser @ Roskilde Festival 2023
Foto: Daniel Nielsen
Skrevet af Simon Freiesleben

Nuancerne druknede i et inferno af støj og dårlig lyd, da Pleaser spillede op til moshpit-bal på Gaia.

Roskilde Festival booker som bekendt nye bands med skiftende mængde udgivelser på CV’et, og giver dem dermed chancen for at spille for et langt, langt større publikum, end de normalt ville blive eksponeret for. Men alligevel er det usædvanligt, at et band med kun lige omkring 10 minutters udgivet musik fordelt på fem sange får kaldet.

Ikke desto mindre har landets største musikfestival set et lys i Pleaser, hvilket er fuldt forståeligt baseret på gruppens sparsomme, men dog iørefaldende, katalog af punksange. Med et afsæt i et lydunivers, der klinger af de tidlige Sleater-Kinney udgivelser er Pleaser nemlig et friskt pust på den danske punkscene. Selv betegner de ganske passende deres stil som »cute tough punk«.

Helt i front står de to sangerinder og guitarister Sophie Lake (fra Konvent) og Annie Nyvold, mens Olle Bergholz (fra Ond Tro og Slægt) betjener bassen og Oliver Nehammer behændigt styrer takten bag trommesættet. Det relativt klassiske setup får altså et lille twist i form af, at der er dobbelt op på guitar og vokal, hvilket giver en virkelig fin dynamik på gruppens studieindspilninger. 

Desværre druknede enhver form for nuance eller detaljerigdom i et utroligt mudret koncertlydbillede, hvor det var tæt på umuligt at skelne de enkelte elementer eller sågar sange fra hinanden. I stedet fremstod den cirka 30 minutter lange koncert som én lang køre rundt i det samme nummer.

Det var enormt svært at høre, hvad de to sangerinder sang, men indimellem al støjen kom der en gang imellem en snert af noget næsten Alice Glass’sk vokalarbejde, hvor de bjæffende kvindestemmer vævede sig ind i lydinfernoet på en ret fed og smadret måde. Jeg tvivler på, at det var helt tilsigtet, men det var faktisk ikke helt skidt.

Når det bliver så DIY-skrabet, skramlende, upoleret og uprætentiøst, som det gjorde, da Pleaser indtog Gaia, så kan det ofte være ganske charmerende. Men det kan også være lidt af en balancegang, hvor det hele risikerer at gå op i limningen. Her faldt Pleaser lidt for meget i sidstnævnte grøft for min smag. Oliver Nehammer kæmpede dog en brag kamp bag trommerne for at holde det hele på sporet, men hans trommespil var også et af de få elementer, som det faktisk var muligt at nyde under de ringe lydforhold.

Pleaser fik heller ingen synderlig hjælp af de ekstremt aggressive røgmaskiner, der indhyllede scenen i så tyk en tåge, at alle omkring mig stirrede overraskede, da en saxofonist pludselig trådte frem fra røgen. Hvor længe havde han været med på scenen? Det var umuligt at svare på, for hans tilstedeværelse i kompositionerne druknede fuldstændig i hvinende guitarlarm. Men det tyder da på, at bandet har noget spændende oppe i ærmet, hvis det er en dimension, de vil udforske yderligere på deres kommende materiale – i nogle lydforhold, hvor saxofonen rent faktisk kommer til sin ret.

Selvom Pleasers chancebillet på Roskilde Festivals First Days således ikke endte med for alvor at tage kegler, så tager jeg rigtig gerne imod en revanche med bandet ved en senere lejlighed og under forhåbentlig bedre lydforhold. Det fortjener de nemlig. Attitude og fremstråling har de allerede i spandevis og materialet er til meget mere end det, vi fik en mandag eftermiddag på denne Roskilde Festival.

★★½☆☆☆

Fotos af Daniel Nielsen.

Leave a Reply