Glasgow-produceren dynger kolossale synthmelodier, helteguitar, slapbas og raveklichéer op oven på sine hiphop- og dubstepbeats. På papiret: skamløst og rædselsfuldt. På plade: skamløst, underholdende – og formidabelt at spille luftsynth til.
Plader
Tyrants and Kings: Phosphor Anthems
Phosphor Anthems er en åben muskelbil, en skramlet guitar og en klunkebajer. Det er fuld fart frem, det er teknisk i orden og med masser af nerve – det er udansk ad helvede til!
Of the Wand and the Moon: The Lone Descent
Of the Wand and the Moons soloridt ud i ensomheden er et fascinerende bekendtskab med mørket i os selv.
Dad Rocks!: Mount Modern
Dad Rocks! har mange af de bedste elementer fra den islandske dna intakt, men man savner det excentriske element, der kan skabe overraskelsen, og en større grad af afveksling i sangenes struktur.
Tom Waits: Bad As Me
Endnu en gang viser Tom Waits sig som en af de få, der kan fremstille et album, der både er skramlet og smukt og netop derfor bliver enormt nærværende.
Steve Hauschildt: Tragedy & Geometry
Emeralds' Steve Hauschildt har lavet en soloplade, der går på grund i et for uinteressant og smagfuldt udtryk og ikke indfrier forventningen om den store, kosmiske tur, endsige pladens egne konceptuelle tilstræbelser.
Troels Abrahamsen: Unset
Unset er på mange måder typisk Troels Abrahamsen, men er mere houset, end man er vant til. Pladen viser også en mere minimalistisk side af Abrahamsen, der desværre ender med at trække helhedsindtrykket lidt ned.
Ben Frost & Daníel Bjarnason: Sólaris
Med inspiration fra en russisk science fiction-klassiker har de to musikere lavet et album, der ikke helt kan slippe sin inspirationskilde og derfor aldrig kommer videre end til at være en fiktiv lydside.
Sir Gade: Puppetshow
Den danske producer Sir Gade har udvalgt en masse fantastiske numre fra amerikanske hiphophelte og prøver at puste nyt liv i gløderne, men ikke alle hans produktioner lever op til rappernes standard.
Ane Brun: It All Starts With One
Ane Brun har brug for en mørk basbund for at holde diskanten til jorden, men på langt de fleste numre ender It All Starts With One alligevel i teatrelske hundefløjtehøjder.
Metro Milieu: s.t.
Den odenseanske rapduo Metro Mileu er ude med deres selvbetitlede debut, hvor de giver deres bud på, hvordan dansk rap burde være. Det er alternativt og jazzet. Men desværre også ret ligegyldigt i visse dele af albummet.
My Brightest Diamond : All Things Will Unwind
Med umiddelbarhed, naivitet og legende lethed har Shara Worden på sin nye ep skabt et eventyrligt univers. Men der mangler tyngde og alvor, og Worden lever aldrig op til sin egen ellers gåsehudsfremkaldende standard.
M83: Hurry Up, We’re Dreaming
Man skal være til tilbageskuende electropop med kagecreme og pyntebær, men er man det, har man en ven for livet i den nye plade fra M83.
Zola Jesus: Conatus
Dramatisk og en smule støjende pop er, hvad Zola Jesus' tredje album byder på.