På danske Akiris debutalbum Dead Dumb Dolls befinder vi os i et 8-bit-univers, hvor bliplyde og hyperspeedede beats i samklang skaber et stærkt ironiseret musikalsk udtryk.
Plader
Born Ruffians: Say It
Born Ruffians' første udspil blev beskyldt for at lyde meget som Vampire Weekend og andre bands. En kritik, canadierne har taget til efterretning på Say It.
Light Pollution: Apparitions
Debuten fra amerikanske Light Pollution byder på ambient-inficeret indiepop og -rock. Kvaliteten er høj, men inspirationskilderne mærkes lidt for tydeligt.
Wild Nothing: Gemini
Wild Nothing alias Jack Tatum har udgivet en rigtig fin lille debutplade. Melodierne og intentionerne er gode. Problemet er bare, at der er lånt lige lovlig meget hos andre.
Tobacco: Maniac Meat
»Ærede medlemmer af Komitéen – en departementschef har brug for jeres hjælp med en hektisk, psykedelisk electronicaplade. Den vedlagte rapport forklarer de nærmere detaljer.«
Henrik Olesen: Ukendt under andet navn
Har man savnet Olesen-Olesen - og det er vi mange, der har - er Henrik Olesens soloudspil en kærkommen lille ep, der beviser, at man stadig med god grund kan gå ud og investere i dansksproget lyrikpop.
Free Electric State: Caress
Caress er et på én gang smertefuldt og ufattelig smukt støjrockende bekendtskab, der efterlader mig 'in a Free Electric State of mind'…
Washed Out: Life of Leisure EP
Washed Out genudgiver Life of Leisure på vinyl med budskabet om mere DIY-ekvilibrisme, mere solskin, mere synthesizer og mindre uddannelse og arbejdsmarked til det unge folk.
The Gaslight Anthem: American Slang
Hallo, hallo! Fans af Bruce Springsteen – kan I høre mig? Løb enten skrigende bort, eller åbn jeres arme, for her kommer fire New Jersey-gutter, der har så meget New Jersey-blod i årerne, at de nærmest lyder som en kloning af The Boss.
The Drums: s.t.
The Drums debuterer med et udspil, der emmer af spilleglæde, sommernætter og ulykkelig forelskelse. Resultatet er medrivende og fyldt med gode melodier.
Vi sidder bare her (Mikael Simpson, Jørgen Leth og Frithjof Toksvig): Ikke euforisk
Leth, Simpson og Toksvig har igen sat sig ned for at slå en sludder af. Og jo, der bliver vendt flere spændende emner, og ja, der bliver stadig spillet melankolsk hyggejazz i baggrunden. Men alt i alt kører de i en efterhånden lettere slidt rille.
Il Tempo Gigante: Lost Something Good
Il Tempo Gigantes debutplade ved ikke helt, hvilket ben den skal stå på. Elementerne er gode, og man kan ikke klage over måden, det udføres på, men bandet formår ikke at samle alle fragmenter, hvilket sender lytteren på slingrekurs.
Gayngs: Relayted
Gayngs er et 25 mand stærkt musikerkollektiv som 'relayterer' til hinanden på baggrund af deres fælles kærlighed til 10cc og 80'er-softrock.
The Hold Steady: Heaven Is Whenever
The Hold Steady fortæller nye historier fra livets skyggeside, tilsat tonerne af en umiskendelig amerikansk rocktradition.