Bloc Party-frontmandens soloplade, The Boxer, er desværre ikke 'the big champ', for allerede efter tredje omgang begynder træthedstegnene at vise sig. Kele går godt nok tiden ud, men det bliver ikke til en entydig og klar pointsejr.
Plader
The Magic Numbers: The Runaway
The Magic Numbers har brugt samme frø som tidligere; en charmerende blanding af twee og 60'er/70'er-retropop. Men i stedet for en række magiske og farvestrålende tweeblomster er den nye plade blevet til et bed af pæne, men kedelige 'forglemmigblot'.
M.I.A.: /\/\ /\ Y /\
Hvor M.I.A. perfektionerede sit udtryk på KALA, er hendes tredje album et skridt til en side, hvor sangene og produktionerne mangler gennemslagskraft.
The Acorn: No Ghost
To år efter debuten er The Acorns spidskompetencer at skabe medrivende og opfindsom folk i et helstøbt lydbillede. Selvom anonymiteten et par gange titter forbi, er No Ghost en lovende efterfølger.
Arcade Fire: The Suburbs
Med Funeral kredsede man om død i den nærmeste familie. På Neon Bible handlede det om dommedag, død og ødelæggelse. Nu er Arcade Fire klar med deres tredje album, der omhandler noget så trivielt som livet i forstæderne .
The Divine Comedy: Bang Goes the Knighthood
Neutralmarineret kabaretpop og flødeskumslyrik om finanskrisen. Slug den kamel, hvem der vil.
Damien Jurado: Saint Bartlett
Med Saint Bartlett fortsætter Damien Jurado udviklingen fra det nedbarberede til det fuldskæggede, men som helhed er Jurados nyeste plade en lidt skizofren størrelse, selvom den lover godt for den fremtidige udvikling.
Tame Impala: Innerspeaker
Udsyret, uimponeret og uhyggelig lækkert. Så simpelt kan Tame Impalas debutalbum beskrives. Fine harmonier og snørklede strukturer kombineres elegant med drømmende vokal.
Ratatat: LP4
Ratatat skyder igen instrumentale electroficerede beats i retning af øregangene. Sidste gang kaldte de ammunitionen for LP3; denne gang kalder de originalt skytset LP4. Og som titlerne antyder, skyder Ratatat sig ikke ind på nye territorier.
Perfume Genius: Learning
Den amerikanske lo-fi-troubadur Mike Hadreas debuterer som Perfume Genius. Han har nørklet bag hjemmets fire vægge, og resultatet er Learning, hvor vi har mulighed for at møde denne følsomme særling.
The Dead Weather: Sea of Cowards
Hvid mands blues, så det driver ned ad væggene. The Dead Weather leger "vellykket supergruppe" med en fremragende plade, hvor den store lyd har lov til at være beskidt og våd, og, tør man sige det ... sexet? Det tør man godt.
The Morning Benders: Big Echo
En lille cool og rummelig popplade fra The Morning Benders. Her er alt, du behøver, når promillen har været for høj, og du dagen derpå ikke kan overskue lyd og billeder på samme tid.
Altmodisch: s.t.
Altmodischs urbane, elektroniske melankoli formår – på trods af den til tider knugende tyngde – at sætte af og svæve helt op under den grå og regnvåde himmel, hvorfra der er et ret fint overblik over alle os små mennesker...
Love of Everything: Best in Tensions
Best in Tensions er det syvende studiealbum fra amerikanske Love of Everything. På trods af den omfattende diskografi er det småt med anerkendelsen i Danmark. Den nyeste skive ændrer næppe på det.