As Good As Gone er en svævende oplevelse beregnet på et andet sted, et stille og et roligt sted. Med ambient og glitch løfter Nudge dig ind i morgenstunden, hvor de første solstråler lige så stille er ved at bryde frem.
Plader
Early Day Miners: The Treatment
The Treatment er Early Day Miners' mest up-tempo til dato, og der er helt sikkert blevet løsnet op i strukturerne - mod det mere poppede. Men de sætter sig mellem to stole, og det forvirrer mere, end det gavner.
Jamie T: Kings & Queens
Så er der mere guf fra indiepop-rock-punk-reggae-hiphopperen Jamie T, der med sit andet album fortsætter stilen fra debuten Panic Prevention. Dog appellerer han denne gang lidt bredere og fremstår lidt mere målrettet.
Girls: Album
Hippie-idyl, punk-attitude og en rodløshed, som man kun finder hos en teenager, der bitter og såret leder efter en plads i tilværelsen. Lyder det som en underlig blanding? Følg Girls’ udlagte krummer gennem en skov af fortvivlelse, der dog også rummer lysninger.
The Raveonettes: In and Out of Control
Den velkendte Raveonettes-lyd eksisterer endnu, men har fået et nyt tvist på duoens femte album, hvor Sune og Sharin i samarbejde med Thomas Troelsen har skruet ned for støjen og op for melodierne.
Death to Frank Ziyanak: We Are Not Kids EP
Death to Frank Ziyanaks nyeste udspil indeholder én fin dynamisk og lyrisk ide. Desværre gentages den på samtlige af pladens skæringer, og pladen skændes også af en uheldig coverversion af en udødelig klassiker.
The Big Pink: A Brief History of Love
The Big Pink blander pop og støj, og det fungerer sådan set fint – det er bare ikke fandens interessant.
Taxi Taxi!: Still Standing at Your Back Door
Taxi Taxi! imponerer med et nærmest fejlfrit debutalbum, men bliver aldrig mere end en behagelig afledning.
Volcano Choir: Unmap
Ambient folk? Psykedelisk kormusik? Glem alt om genrer, og tag med Volcano Choir på musikalsk opdagelsesrejse.
BLK JKS: After Robots
Et fremragende album af et ganske unikt og udefinerbart sydafrikansk band. I et ingenmandsland mellem afropop, world, traditionel 'hvid' indie, jazz og postrock opstår sporadiske øjeblikke af høj, høj klasse.
Richard Hawley: Truelove’s Gutter
Richard Hawley crooner videre i en noget ensformig reflektion over kærlighed og menneskelige relationer. Det er en velproduceret klassisk komponeret plade, der ikke lægger skjul på Hawleys talent, men ikke byder på hverken variation eller spænding.
Hockey: Mind Chaos
Hockey præsenterer på deres debutalbum godt melodimateriale med sans for detaljen, men formår sjældent for alvor at strække sig ud af forbilledernes skygge.
Es: Kesämaan Lapset
Grundlæggeren af det finske pladeselskab Fonal understreger selv, hvorfor man bør kigge tværs over Østersøen efter noget af det bedste og mest interessante musik, der overhovedet udkommer for tiden.
Jonesin’: Hi, We’re Jonesin’
Jonesin' er et kærestepar fra San Francisco, der sammen har lavet en plade, som trods en harmløs bund af hjemmelavede keyboardmelodier er dybt irriterende med sin overdrevne nuttethed og sine babystemmer.