Det tredje udspil i det, der efterhånden kan kaldes The Blueprint-serien, er en ordentlig omgang crunk, synth og Kanye West-protohiphop. I længden holder det ikke niveau.
Plader
V/A: Saluting The Crunchy Frog-a-Logue
Til tider deciderede fremragende momenter redder ikke helt Crunchy Frogs fejring af sig selv fra at lyde en kende ufokuseret, men pladen er en underholdende og passende fejring af et af Danmarks mindst konforme pladeselskaber. Tillykke Crunchy!
Roof on Fire: s.t.
Det er sjældent, at debuterende danske artister kaster sig over powerpop. Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanker om andre bands, der minder om Roof on Fire. Har de virkelig fundet deres helt egen niche?
Hope Sandoval and the Warm Inventions: Through the Devil Softly
Jeg kan rigtig godt lide Hope Sandovals vokal. Hun er en af de kunstnere, der kan tryllebinde og skabe en helt speciel stemning. Men det er, som om hun er kørt lidt fast.
YACHT: See Mystery Lights
»So move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song.« Der er glæde at spore på See Mystery Lights, og der er da også nok at glæde sig over.
David Sylvian: Manafon
David Sylvian vender efter seks år tilbage med en opfølger til Blemish og rammer med en række improviserede stykker nådesløst plet i sin afbildning af ramponerede skæbner.
Sleeping States: In the Gardens of the North
Sleeping States bruger forholdsvis simple virkemidler til at brede sig over hele følelsesregistret. Udgivelsen er spændende, men en frasortering af nogle af de stille numre ville have hævet albummets kvalitet.
Buffy Sainte-Marie: Running for the Drum
Efter 17 års pause er canadiske Buffy Sainte-Marie tilbage med et album, der dels viser hendes store musikalske talent og erfaring, dels viser en overdreven iver efter et comeback.
Theoretical Girl: Divided
Næsten alt omkring Theoretical Girls debut, Divided, indikerer, at vi her har med en pige med tonstungt, lavt selvværd at gøre – eneste modargument er den prægtige kammerpopplade, hun har fostret.
Grand Avenue: Place to Fall
Grand Avenue har muligvis forfinet deres lyd en anelse og tilført lidt mere elektronisk kant til deres arrangementer, men i bund og grund lyder de, som de altid har gjort. Det kan man så vælge at tolke, som man vil...
Eyedea & Abilities: By the Throat
På deres tredje album skifter hiphop-duoen spor til et langt mere punket og aggressivt udtryk, men teksterne kredser stadig om et personligt forhold til verden.
The Minus 5: Killingsworth
Worth killing for? Måske ikke, men det er solide, varme, countryinspirerede popsange, der flyder fra The Minus 5-forsanger Scott McCaughey.
Sonja Richter: Careless Rapture
Wilkommen, bienvenue i Cafe Central 1902 – chez Sonja Richter. Sonja Richter har begået en sikker, sej og søgende debut, der bør lyttes til med lukkede øjne og pivåbent sind.
Monsters of Folk: s.t.
Fire af den amerikanske indierocks veteraner debuterer med et country-inspireret album, der spinder nye, interessante arrangementer med tråde fra deres musikalske fortid. Det er en overvejende positiv oplevelse.