Som opfølger til sidste års kritikerroste, selvbetitlede debut kommer nu en lille vifte af stueoptagelser og koncertuddrag, der forsikrer os om den fortsatte blomstring blandt San Franciscos unge sangskrivere.
Plader
Clogs: Stick Music
Stick Music er med sine luftige improvisationer en krævende plade, men når man først kommer ind i lyduniverset, der leder tankerne hen på moderne kammermusik som Rachel’s og Dirty Three, er det det hele værd.
Circa Survive: Juturna
Højdemåleren afslører højt hævede ambitioner. Circa Survive præsenterer på deres debutplade en atmosfærisk omgang emorock, der søger mod sugende luftlag. Der er højt til skyerne, men bandet viser lovende takter.
Traening: All My Time Is Spent on Nights With You
Melodi over originalitet og stemning frem for nerve. Afskedspladen fra den københavnske sekstet er et ret så charmerende, men måske også lidt for jordbundent bekendtskab.
The Peppermints: Jesüs Chryst
Amerikanske The Peppermints overdriver i deres forsøg på at provokere og forarge. Med trashrock og kvindeskrig formår kvartetten at fyre 16 dårlige og to gode numre af sted på en lille halv time.
Autistic Daughters: Jealousy and Diamond
Østrig, New Zealand og Italien giver hver deres lille bidrag til dette stille og intime album, der mentalt er krævende, men så absolut givende. Vil varmt kunne anbefales til kolde vinterdag med dæmpet belysning.
Eleven Minutes Away: Arson Followed Me Home
Det er lang tid siden, rock’n’roll blev proklameret død, men hvad med emo-rocken, dens skrigende og hylende bastardbror? Er det kampsange eller begravelsessalmer, Eleven Minutes Away byder på med Arson Followed Me Home? Desværre mestendels det sidste.
The Cat Box Quartet: Running Uphill
Det lyder måske mystisk, men ud fra lyden af madlavning, knirkende møbler, kuldslået klaver, rumlende støj og glitch har danske Marc Kellaway skabt en imødekommende electronicaplade med fornem konsistens.
Art Brut: Bang Bang Rock & Roll
Når du er glad, når du fejrer dine festlige stunder i livet, og når du har behov for en omgang bramfri rockmusik – dér er Art Brut et særdeles omgængeligt selskab. Deres debutplade tager livtag med den britiske sarkasme og sætter højt humør i højsædet. En fremragende plade!
Great Lake Swimmers: Bodies and Minds
Narkoleptisk uden at være søvndyssende. Det er tværtimod de drømmende kvaliteter, som er herskende i selskab med Great Lake Swimmers. De bevæger sig inden for tyste roots- og folk-kontemplationer, som dog netop er åbne nok til at lade lytteren drømme med.
Mørk: Keisaku Muscle-Harbour
Når du kigger efter monstre under børnesengen. Når du går ud efter en druktur i midtbyen. Når du lukker øjnene for sidste gang. Det er der, og det vokser sig ind på dig. Du kan kæmpe alt, hvad du vil, men du slipper ikke for at skulle hives ned gennem det altomsluttende mørke.
Old Canes: Early Morning Hymns
Chris Crisci fra The Appleseed Cast har med sit sideprojekt Old Canes lavet en ganske hyggelig lille americana-plade. Early Morning Hymns har dog lige lidt for lidt at byde på, til at den holder i længden.
The Minus 5: At the Organ EP
På trods af en meget stærk startopstilling rykker The Minus 5 ikke op i samme superliga som Wilco og R.E.M. Selv om der er spilletid til både Peter Buck og Wilco er anfører Scott McCaugheys musikalske færdigheder ikke stærke nok i længden.
Bronnt Industries Kapital: Virtute et Industria
Nick Talbot, der sidste år fik lidt af et gennembrud som følsom singer/songwriter under navnet Gravenhurst, har nu slået sig sammen med Guy Bartell og skabt et helt anderledes lydunivers – nemlig et elektronisk inficeret horrorfilm-soundtrack.