Punk og new wave-bevægelserne har ikke levet forgæves, når amerikanske Hail Social slår sig løs på sit selvbetitlede debutalbum, der et langt stykke hen af vejen fænger og fascinerer med sin indædte rastløshed – men dog desværre også har visse melodiske mangler.
Bill Callahan har lavet en meget harmonisk plade, og selv om man ikke bliver småkåd og lystig af at lytte til den, pibler der alligevel små lyse perler frem fra hans mørke univers, og resultatet rammer næsten Bull's Eye.
Musikken bliver godt nok pletvist lidt for pæn, men det piller ikke ved, at amerikanske Saxon Shores behagelige og længselsfulde electronica fungerer glimrende som et lydmæssigt varmetæppe.
Stik din ene hånd ned i facetteret indie-rock og den anden ned i aggressiv post-hardcore – og ælt dernæst elementerne godt sammen. Blandingsresultatet kunne lyde som Bear vs. Shark – et band der vil mange ting på én gang, og som fra tid til anden slipper godt af sted med det.
Mens vi venter på opfølgeren til den fantastiske The Ugly Organ, har Cursive sammenstykket en compilation, der samler svært opdrivelige singler og tidligere uudgivne numre. Pladen er primært henvendt til nuværende Cursive-fans med sporadiske huller i samlingen.
Stemningsfuld americana og alternativ country smelter sammen til en smuk, længselsfuld og storladen helhed på ægteparret Steven og Sherilyn Collins' andet album. Dog savnes der af og til et par knaster i vellyden.
Peter Dahlins ensomme svenske tristesse fra 2003 slog ikke an. Derfor valgte han at lægge sorgerne på hylden, og lade glade popsange og hjælp fra Sleeping Beauty finde vej til den nye EP. Guitardrengen byder nu både på klagesang og popglæde, alt sammen med en stor hilsen til "kära mamma".
Tonekontrol, et upcoming ensemble af fire århusianske drengerøve, der spiller uptempo melo-rock. Deres selvsikre lyd er på befriende vis afskåret fra både retrorock og britpop, men endnu leder man som lytter efter de afgørende finesser, især angående vokalarbejdet.
Tysk indietronica møder amerikansk indie-hiphop. En både sær og underfundig kombination, men også en genremæssig hybrid, der fornemt forener nogle i forvejen sammensatte stilarter til en lille perle af kreativitet og programmeringer.
Det her er rå og rasende grime fra Manchester-kollektivet Virus Syndicate. Det her brager løs, og lydbilledet er stort og intenst. Det her er virkelig, virkelig godt.
Danske Klaus Ammitzbøll alias Symptoms leverer ambitiøs ambient med en dobbelt-sanselig trepak, der både imponerer og skuffer. En halvstøbt udgivelse fra en mand med utvivlsomt talent for musik – men for musik alene.
The Zephyrs nye album Bright Yellow Flowers on a Dark Double Bed er køn musik, der dog falder en anelse til jorden i længden. Det skotske band mangler generelt noget nerve på sangene, som er skiftevis smukke og halvkedelige. Og så sætter bandet i øvrigt rekord i steel-guitarer på et ikke-country-album.
Selv om Brett Anderson og Bernard Butler ved deres genforening har skiftet navn, lyder musikken mest som en naturlig fortsættelse af den velkendte Suede-stil. En samling fine, storladne sange, men der er langt op til tidligere tiders patosfyldte storhed.
De fem sange indeholder både energi og charme nok til at pirre nysgerrigheden. Men sangene mangler stadig tag over hovedet, så der kan blive et rum, hvor numrene kan udvikle sig og blive langtidsholdbare.
