Et af årets mest hypede grupper, Franz Ferdinand, slår endelig til med deres debutalbum. Med deres elegante art-punk prøver de at overbevise verden om, at de er det næste store. Og det lykkedes rigtig langt hen af vejen"¦
Plader
Rhea Sylvia: s.t.
Den relativt ukendte duo præsterer med deres tredje demo at fremtrylle underspillet elektronisk pop tilsat hverdagspoetisk dansk lyrik, men taber dog overordnet sig selv ned i den kitschede plagiattønde.
The Defectors: Turn Me On!
The Defectors viser på Turn Me On!, hvor medrivende og fængende psykedelisk garagerock kan være.
Windermere: The World Is Here
Danske Windermere giver med sit debutalbum opvisning i, hvordan atmosfæremættet shoegazer skal lyde. Dog savner pladen et særpræg.
The Russian Futurists: Let’s Get Ready to Crumble
Måske har Matthew Adam Hart været meget ensom på soveværelset i Canada, hvilket kan forklare, hvorfor The Russian Futurists lyder som en børnefødselsdag på electropop-diskotek i et naturreservat.
Shere: Not Los Angeles
"Soft and pretty, really. Just soft and pretty."
The Low Frequency in Stereo: Travelling Ants Who Got Eaten by Moskus
The Low Frequency in Stereo er begyndt at spille mere rock, og de introducerer på deres andet album både vokal og orgel. Det første til ligegyldighed, det andet til noget, der ligger under middel.
Xiu Xiu: Fabulous Muscles
Som absurd teater byder Xiu Xiu på avantgardepop med nogle mørke, forvredne fortællinger, som du ikke har lyst til at høre. Men samtidigt kan du ikke lade være med at lytte. Så godt er det!
David Kosteljanetz: One Night Only
Minimalistisk 80’er-inspireret electropop og akustisk neofolk er de to forskellige udgangspunkter for David Kosteljanetz’ musik, og med en række fremragende og uformelle sange, er der kommet en rigtig god plade ud af det møde.
Maquatre: Cycle Flow in My Height
Cycle Flow in My Height er en fin lille plade, som er monoton uden at blive kedelig og følsom uden at blive åndssvag. Slå den!
Emmerhoff & the Melancholy Babies: If This Darkness Lingers
Lidt svær plade at holde af på grund af dens plagierende tendenser. Men der er gode øjeblikke i Emmerhoffs formørkede folk.
Starflyer 59: I Am the Portuguese Blues
Den lækre blanding af shoegazer og doven popmusik er midlertidigt lagt på hylden med en plade, der giver sig i kast med blues’et rock’n’roll med tydeligt Starflyer 59-aftryk. Det er meget sjovt i farten, men det bliver aldrig rigtig godt.
Tex La Homa: If Just Today Were to Be My Entire Life
Matt Shaw bruger stort set hele If Just Today Were to Be My Entire Life på at synge om sin længsel, men desværre glemmes nærværet så meget, at man ikke rigtig tror på ham.
Pedal Steel Transmission: The Angel of the Squared Universe
Pedal Steel Transmission rammer på deres tredje plade en fin, men til tider lidt for uengageret krydsning mellem indierock og americana.