Tag - Klaxons

Nyheder

Klaxons klar med albumopfølger

Da engelske Klaxons udgav deres debutalbum, Myths of the Near Future, i 2007 kom begrebet new rave på alles læber. Lyden var rå, industriel, delirisk, og undertiden iørefaldende. Som musiklytter blev man nok en gang mindet om midtfirsernes ravekultur samt midthalvfemsernes big beat-lyd, hvor knæklysene glimtede om kap i engelske pakhuse til den lyse morgen, og hvor hedonismen og ecstasykulturen blev opfattet som et ideal i sig selv.  Siden da har Klaxons været mistænkeligt anonyme, men alt det bliver ændret den 23. august, når gruppen udgiver deres andet album Surfing the Void. Om verden endnu en gang bliver præsenteret for briternes nostalgiske ‘Second Summer of Love-lyd’ er endnu uvist, men efter sigende har albumindspilningerne undergået en besværlig proces. Først blev legendariske Tony Visconti hyret som producer, og så blev James Ford hyret for at blive forkastet til fordel for Ross Robinson. Puha. Det er efterhånden svært at følge med. Ovre på The Hype Machine kan du høre første uddrag fra det kommende album i form af nummeret “Flashover”, og forneden ses tracklisten. Surfing the Void 01. Echoes 02. Same Space 03. Surfing the Void 04. Valley of the Calm Trees 05. Venusia 06. Extra Astronomical 07. Twin Flames 08. Flashover 09. Future Memories 10. Cypher Speed